Til kamp mod biskoppernes magtsyge

Søren E. Jensen er hjælpepræst. Han udgiver i denne uge et udvalg af sine prædikener, hvor han kritiserer biskopperne for at ville indskrænke fortolknings- og ytringsfriheden i kirken og dermed gøre den kedelig.

Søren E. Jensen udgiver udvalgte prædikener i ny bog. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR

Søren E. Jensen har været ansat som journalist i Danmarks Radio og for tiden slår han sine folder i Radio24syv. Han er også hjælpepræst i Hvalsø og Særløse sogn, hvor han med en frisk tone rusker op i sine sognebørn. Det kan man forvisse sig om i et udvalg af prædikener, der i denne uge udgives med titlen »Kulsorte syndere i en kridhvid kirke.«

Her er der skarpe udfald mod vor åndløse tid, som ifølge Søren E. Jensen præges af sundhedsdyrkelse, snæversyn og nypuritanisme: »Det er som om hele samfundet er gået i kloster og at kirken samtidig er blevet et fristed.«

Søren E. Jensen er ikke nogen nypuritaner, men dyrker et saftigt sprog og er ikke nogen kost- eller sexforagter og i prædikesamlingen kan man også læse den prædiken, som skaffede ham en advarsel fra sin biskop i Roskilde Stift Peter Fischer-Møller på halsen, fordi han lidt polemisk sagde:

»Fra tid til anden bliver kirken nemlig brugt til et besynderligt arrangement, hvor der synges ældgamle salmer, bedes endnu ældre bønner, lyttes til en præst, som på mere eller mindre intellektuel maner udlægger dagens tekst...«

Biskoppen betegnede ham som ukollegial og illoyal og truede Søren E. Jensen med fyring næste gang noget sådant skulle ske.

Men bag denne konfrontation ligger et principielt problem, for hvad Søren E. Jensen taler om i sine prædiker er bl.a., at biskopperne idag forsøger at køre kirken som et firma, indskrænke fortolknings- og ytringsfriheden og tiltage sig selv en magt, som Søren E. Jensen ikke mener, at de er berettiget til.

Du har været til fire tjenstlige samtaler hos din biskop og fået to tjenstlige advarsler. Hvad ligger der bag?

»Jeg ved det dårligt nok selv, men jeg tror, det handler om, at jeg har irriteret min biskop. Min biskop er involveret i en bevægelse Grøn Kirke, som jeg har kritiseret og det er han blevet voldsomt ophidset over. Den sidste sag, hvor jeg fik en advarsel for at være ukollegial og illoyal er nok et resultat af hans irritation, for der er ikke dækning for hans ophidselse i mine ord. Den røde tråd er nok, at han vil af med mig, fordi han ikke kan lide en type som mig.«

Hvad er det for en type, du er?

»Den type, der tager del i den offentlige debat og ytrer mig - til tider skarpt og kritisk - om både samfundet generelt og om kirkelige anliggender. Det er en gammel teologisk tradition herhjemme. Tænk bare på Grundtvig eller biskop Lindhardt, men de frie tider er ved at være slut og biskopperne kan ikke lide den fri og åbne debat.«

Hvad er det de har imod den?

»Biskopperne vil gerne have lavet kirken om til et velsmurt firma, hvor præsterne makker ret. Det er det samme, der er sket i så mange andre firmaer og institutioner i Danmark, hvor man ikke mere vil have særstandpunkter og fri meningsdannelse. Folk skal makke ret og indordne sig og det er hvad vi ser i kirken idag. Man må ikke kritisere sit eget firma og alt skal være pænt og velordnet.«

Så du mener, at de vil lukke ned for den kritiske offentlighed, fordi de mener, at det skader firmaet?

»Ja. Men der har altid været en hed debat i kirken, så det er ganske ahistorisk at ville lukke ned for den.«

Er det fordi du repræsenterer en speciel retning indenfor kirken? Er du typen på hippiepræst som pastor Erik Bock eller er du den politiske type som Per Ramsdal eller provst Anders Gadegaard, der mener, at præsten skal agere politisk?

»Sådan er jeg overhovedet ikke. Jeg argumenterer faktisk for at fastholde kirkens lutheranske prædiketradition og jeg er imod at bruge kirken politisk - også når min egen biskop vil lave en grøn bevægelse i kirken. Jeg har nok været uheldig at irritere min egen biskop, men bagved ligger en generel tendens, hvor biskopperne banker præsterne på plads.«

Kan man virkelig se det som et spørgsmål om ytringsfrihed for så mange sager af den type er der vel heller ikke?

»Der er sager, som offentligheden ikke kender til, men hvor biskopperne forsøger at banke præster på plads. Nu er min sag blevet kendt, fordi jeg selv er gået til pressen, men de andre sager er ligeså principielle. Der er mange præster, der bliver kvalt i stilhed. Biskopperne ønsker ikke, at præster ytrer sig offentligt og har kritiske holdninger.«

Kan man ikke godt forstå biskopperne? De tænker måske på kirkens medlemmer, der risikerer at få politiske og polemiske præsenteret og dermed hos dem så tvivl om, hvad kirken står for?

»Men der har altid været fri debat i kirken og præster, der mente noget skarpt. Det var jo kirkens særkende, at der var højt til loftet. Men nu vil biskopperne indskrænke og discplinere dem. Ved at indskrænke denne tradition forringer man folkekirkens bredde og kvalitet.«

Hvis vi ser det fra biskoppernes synspunkt, så må der da være en grænse for præsternes ageren. Vi har set Per Ramsdal skjule flygtninge og vi har set andre præster, der brugte deres embede til at forkynde politiske holdninger?

»Jamen det er jeg da sandelig også meget imod, at præster gør. Præster skal ikke opfordre til at bryde loven eller selv bryde loven. Og præster skal ikke forfægte konkrete politiske dagsordener, for så vil de netop fremmedgøre kirkens medlemmer. Men det er jo desværre hvad biskopperne selv gør.«

Hvad mener du?

»Flere danske biskopper udsendte i 2013 en fordømmelse af Venstres forslag om at skære 2,5 milliarder i ulandsbistanden. Det var en klar politisk markering Men biskopperne meldte alligevel ud og markerede sig dermed politisk.«

Var din egen biskop Peter Fischer-Møller med i den politiske aktion?

»Ja og han udtalte sig også til Berlingske og kaldte Venstres forslag uanstændigt. Jeg kritiserede det også, da det skete. Han forsvarede sig så med, at han havde udtalt sig som privatperson, men det går jo ikke, for han og de andre havde så at sige biskoppelig påklædning på, da de udtalte sig. Biskopperne skal afholde sig fra at markere sig som en magtgruppe, men det jeg frygter er netop, at de ønsker at tiltage sig en magt, som de ikke er berettiget til.«

Men biskopperne vel ikke en fast sammentømret gruppe politisk set? De går vel fra højre til venstre? Vi har set politisk venstreorienterede biskopper som Kjeld Holm, men der har vel også være mere moderate?

»Har du nogensinde set biskopper kritisere hinanden? Nej vel! Og det er fordi, de vil optræde samlet og derved udgøre en magtfaktor, som de overhovedet ikke har adkomst til. Biskopperne disciplinerer præster og tiltager sig samtidig en politisk og teologisk rolle, som jeg ikke kan acceptere. Det glædelig budskab er dog, at når denne disciplineringsiver er nået til folkekirken, så er det nok fordi, at tendensen er ved at blive umoderne. Folkekirken kommer altid på tingene, når resten af samfundet er ved at forlade dem. Biskoppen har en administrativ stilling. Han eller hun skal ikke tegne kirken. Kirken skal være pluralistisk og præsterne skal have deres ytringsfrihed.«

Jeg forstår, at du med din bog »Sorte syndere i en kridhvid kirke« slår dine teser op på kirkedøren, for den indeholder jo flere angreb på netop ensretningen og biskopperne. Håber du på en opposition blandt præsterne mod denne biskoppelige magtsyge?

»Ja, det gør jeg da og jeg ved, at der er mange præster, der gerne vil gøre oprør. Biskoppene har tiltaget sig en synlighed i offentligheden, hvor de ønsker og søger at tegne kirken med deres synspunkter. Det står ikke i deres stillingsbetegnelse.«

Regner du med at blive fyret efter dette interview?

»Nej, min biskop står meget svagt i denne sag og er blevet stærkt kritiseret, så jeg tror ikke der er fare for den slags.«