Til fest i herreværelset: Ny film er så drengerøvsagtig og så voldelig, at den måske skulle forbydes

»The Gentlemen« objektiviserer manden, den er rå vold og rageknivsskarpe replikker og overlegen stil over dybde, men også så skamløst underholdende og upassende, at alt er tilgivet.

 

Jeg indrømmer det gerne: Det føles decideret uartigt at kaste sig over d’herrer og historien i »The Gentlemen«. Filmen er på mange måder så drengerøvsagtig, så voldelig og så åbenlyst høj på sin egen blanding af pot, pik og palaver, at den måske burde forbydes.

Og vist er filmen til tider ret heftig kost, men til gengæld så underholdende og stilsikkert fortalt, at det hele glider ned som den ekstremt dyre whiskey, den snu Fletcher (Hugh Grant) tiltusker sig i begyndelsen.

Den sleske snushane og sladderbladsleverandør har en vældig snedig plan, der lægges monologisk frem over for den mellemfornøjede håndlanger Raymond (Charlie Hunnam), der er loyal højrehånd til marihuana-bossen Mickey Pearson (Matthew McConaughey).

Pearson er en brutal amerikansk opkomling, som vil gerne trække sig tilbage og leve det søde liv, men så let går det naturligvis ikke. Et stadigt mere broget persongalleri indtræder i stadigt mere luksuriøse omgivelser. Alle vil frem i verden, alle vil have deres bid af hashbrownien og meler deres egen kage.

Instruktøren Guy Ritchie er ikke alene på toppen af sit geezer-game, men også i stand til at sige noget til tiden og underholde ved netop at holde fast i de greb og de fortællinger, han er bedst til. I nærmest parodisk grad har Ritchie blik for at se og overdrive den måde, som mænd nørder igennem og pisser territoriet af over for hinanden på, blot gennem dialog, skarphed og pludselig råhed.

»The Gentlemen« handler ikke om ret meget andet end om at vinde, være først. Og naturligvis størst.  Det er også tydeligt, hvorfor denne film appellerer til sine skuespillere: De får simpelthen plads at blære sig på. Måske ikke i form af dyb dramatik eller karakterer med kød på, til gengæld er hver eneste papfigur af en rolle en legeplads, hvor der kan vises muskler.

Hugh Grant har i senere år rullet sin mørke side ud og haft en fest med det. Hans romantiske roller har aldrig sagt denne anmelder meget (sorry!), men Grants nu furede fjæs i en rullekrave og læderjakke og det alt for smørrede grin er alene billetprisen værd.

Både Hunnam og Farrell har rigeligt at byde på, så lever man med at Matthew McConaughey tit ser ud til at undre sig lidt over sin medvirken. Måske er det det, at han er sydstats-solbranket, selv om hans figur har boet i England i årevis, der får ham til at stikke en smule ud

Er det virkelig en drengerøvsfilm af halvfemserskuffen, vi har brug for i disse »woke«-tider? Ja, det mener jeg faktisk. Vi har også brug for at se  mænd i et andet lys; ikke kun som samspilsramte, seriemordere, sexister eller alle tre ting på samme tid. Guy Ritchie objektiviserer den karikerede smågangster og den velklædte laps med den rå bagside, så man næsten havde glemt, at man havde savnet dem.

Både tøj og tungebånd er skåret skarpt, og klipningen og musikken er virtuos, så man griner af upassende jokes og stereotyper. Det er stil over dybde, men hvilken stil! Det er en fest i herreværelset, som ikke vil ret meget andet end underholde skamløst. Og gør det. That’s entertainment.

The Gentlemen

Instruktion og manus: Guy Ritchie. Med: Matthew McConaughey, Charlie Hunnam, Michelle Dockery, Jeremy Strong, Henry Golding, Colin Farrell og Hugh Grant. 121 minutter.