Tiger-manden til kulturfolket: I er kreative, men forstokkede

Kulturlivet bør nytænke, hvordan kunsten kan blive en god forretning, lød det fra Tiger-stifteren Lennart Lajboschitz på kulturmødet i Rødding.

I må stramme op, lød budskabet fra Tiger-millionær Lennart Lajboschitz til de mange kulturfolk, der har været samlet til træf på Rødding Højskole. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt Fold sammen
Læs mere

Allerede på første dag af kulturverdenens træf i Rødding var Hella Joof godt træt af al den snak om støtte til kulturen. »Kan vi ikke finde et andet ord? Det er så anstrengende at være på støtten, kunne vi ikke i stedet tale om, at staten og andre investerer i kunst?« lød opfordringen fra filminstruktøren.

På onsdagens samling genlød det så med snak om vækst, målbare resultater, return of investment – og hvad der ellers er god tone i det samarbejde med erhvervslivet, som mange i kulturverdenen håber kan bringe flere midler til kulturen.

Men det ligger ikke lige for, stod det klart efter onsdagens møde på Rødding Højskole.

Her havde kulturminister Bertel Haarder (V) hidkaldt en bred kreds af folk fra kulturinstitutionerne, debattører og udøvende kunstnere til at diskutere, hvordan vi får mere ud af kulturkronerne i en tid, hvor de bliver færre.

I hvert fald dem fra staten, for faktisk kommer der stadigt flere penge til kulturen fra såvel kulturbrugere som erhvervsliv. Og andres penge – om de så var fra samarbejde med udlandet eller det private erhvervsliv, var en god og oplagt mulighed, mener Bertel Haarder.

»Forstokkede« kulturfolk

Men det ville ikke gøre noget med en anden indstilling fra kulturverdenen, lød det fra erhvervsmanden Lennart Lajboschitz. Efter at have solgt Tiger-kæden satser han nu på projekter med kulturelt og socialt indhold – f.eks. omdannelsen af Absalon Kirke på Vesterbro i København til det private medborgerhus Absalon.

Han har haft blandede erfaringer med mødet med kulturverdenen.

»Kulturfolk er meget kreative, hvad angår det kunsteriske, men jeg har sjældent mødt nogle mere forstokkede. hvad angår det driftsmæssige. Så er det, som om at fordi det er kultur, så er det legitimeret,« sagde Lajboschitz, der som forretningsmand følte sig lidt som en enlig fugl i forsamlingen. Og nok også stod ret isoleret med en holdning som denne:

»For mig er det unaturligt, at ting ikke er bæredygtige. Det er ikke naturligt, at man kan sælge en teaterbillet til 88 kroner, når den koster over 600 kroner. Det betyder ikke, at vi ikke skal gøre det, men man skal være bevidst om, at det ikke er det naturlige.«

Lennart Lajboschitz understregede dog også, at erhvervslivet havde brug for kulturen – især når den altså kan tilbyde noget unikt.

Lajboschitz var på linje med mange kulturfolk med en klage over den stigende centralisering og bureaukratisering i kulturen. Også Ulla Tofte, direktør for MS Søfartsmuseet i Helsingør, opfordrede til større fleksibilitet.

»Der er en hob af lovkrav, samtidig med at vi forventes at stille os ud på flisen og byde os til for de forbipasserende. Der må skelnes og gives forskellige vilkår,« lød det fra Ulla Tofte om de tilsyneladende stive museumskrav.

Haarder forsvarer svært forståelig kunst

Netop opgør med stive systemer var en af Bertel Haarders begrundelser for Rødding-mødet, som ifølge ham godt kan gå hen og blive en årligt tilbagevendende ting.

Han var da også selv klar til at tage kampen mod »regeltyranniet« op. Og selv om det umiddelbart virkede småt med bud på prioriteringer fra kulturfolket, så erklærede kulturministeren sig godt tilfreds med de input, han havde fået fra mødet.

»Det er vigtigt at vi bliver bedre til at tjene penge, og der er gode muligheder. Oplevelsesindustrien er det hurtigst voksende marked – se bare, hvor godt festivalerne går, Men bare rolig – vi skal stadig tilgodese den svært forståelige kunst, de to ting udelukker ikke hinanden,« siger Bertel Haarder.