Fighteren

Er der én dokumentarfilm, der skildrer kunstnerens forsøg på at suge kærlighed fra sine fans, er det »Tina«.

Filmen, der har opnået enorm omtale i USA, er på mange måder et endeligt magnum opus om sangerinden, der kom fra sydstaterne, blev efterladt af begge forældre og brød igennem sammen med sin voldelige eksmand, Ike Turner, som hun aldrig rigtig har fået lov til at undslippe.

16 år efter skilsmissen, hvor hun spiller stadionkoncerter for mere end 100.000 publikummer, er det stadig forholdet til Ike Turner, journalister spørger til. I dokumentaren bliver historien genfortalt, men med det ekstra lag, at sangerinden kommer ind på, hvor meget andet der har fyldt i hendes liv.

Dokumentaren sitrer af gamle koncertoptagelser, der viser, hvor meget power og energi, Tina Turner har på en scene, og man kan gå kun fra filmen med en enorm respekt for en kunstner, der har klaret så meget modgang – blandt andet fra den amerikanske pladeindustri, der havde en negativ holdning til en sort kvinde, der kunne spille rockmusik.

Filmen er et spændende tidsbillede, et fantastisk portræt og Tina Turners utvetydige farvel til pressen, offentligheden og hendes offentlige persona.

»Det har ikke været godt liv,« siger Tina Turner selv. Og fortsætter.

»På et tidspunkt vil man bare gerne forsvinde.«

»Tina«. Varighed. 158 minutter. Instruktør: Dan Lindsay og T.J. Martin  Kan ses på CPH Dox fra 21. april.

Tvivleren

Selvom »Miss Americana« foregiver at være et kig ind bag kulisserne hos Taylor Swift, skal man ikke tage fejl. Filmen er et 100 procent styret stykke pr-arbejde. Det gør den dog ikke dårlig. Taylor Swift er det, man kalder en 12-tals pige. Hun lever for at få ros og skriver sine sange i håb om, at andre kan lide dem.

Det fortæller hun i dokumentaren, der er fuld af optagelser fra dengang, Swift var en 12-årig pige med sangskrivertalent. Hendes indstilling til at være dygtig, fortsætter frem til 2009, da hun ryger i offentlig fejde med rapperen Kanye West. Først afbryder han Swift i hendes takketale ved MTV Video Music Awards, og dernæst hænger han hende ud i en raptekst.

Oplevelsen fører tilsyneladende til en nedtur for West, men medvirker til, at Taylor Swift modnes, finder sin feministiske stemme og bryder med countryens uskrevne regel om at afholde sig fra politik. I 2018 støtter hun to demokratiske kandidater ved midtvejsvalget. Præsident Trump siger efterfølgende, at han nu kan lide hendes musik 25 procent mindre. Sagen fører dog også til, at flere end 65.000 unge registrerer sig som vælgere. De amerikanske medier taler om the Swift lift.

Bag alt dette – succesen, sangskrivningen og den politiske trods – er det mest karakteristiske formentlig, at sangerinden er så præget af ensomhed. »Burde jeg ikke have en at ringe til nu?« spørger hun, da hun står på toppen af karrieren. Svaret kommer aldrig.

»Miss Americana«. Varighed. 86 minutter. Instruktør: Lana Wilson. Kan ses på Netflix.

Brødrene

Personer, der lever i sladderpressens søgelys, bliver ofte meget forsigtige med hensyn til, hvad de offentligt udtaler sig om. Disse overvejelser tynger ikke Matt og Luke Goss, der skændes hele vejen gennem dokumentaren »When the Screaming Stops«.

27 år efter deres sidste fælles koncert mødes de to tvillinger i et forsøg at genoptage succesen med boybandet Dros. Matt lever som entertainer i Vegas, mens Luke laver B-film i Los Angeles. De savner begge musikken, men i det øjeblik, de bliver genforenet, slår misundelsen og bitterheden ud i lys lue. Mindre end to minutter inde i filmen har de tidligere verdensstjerner et skænderi af den slags, der måske burde havde fået dem til at tænke over, hvorvidt en dokumentarfilm – og en fælles koncert – var en god idé.

Luke vil ikke rådgives af sin bror, men gerne selv belære bandets andre musikere, at de i højere grad skal spille som Flea fra Red Hot Chili Peppers. Til det sidste er der stress og nedbrud i prøvelokalet – garneret med fantastiske udtalelser som, »Rom blev ikke bygget på en dag, og vi har ikke den tid, som Rom havde«.

»Bros – when the screaming stops«. Instruktør: Joe Pearlman and David Soutar. Varighed: 97 min. Kan ses på DR tv.

Misbrugeren

»Hvis jeg bliver berømt, vil jeg ikke kunne styre det«. Ordene kommer fra en 14-årig Amy Winehouse som et tidligt varsel om en karriere, der endte i narko og dødsfald, da sangerinden var kun 27 år. Citatet er med i filmen »Amy«, der viser den unge stjernes uheldige alliancer – blandt dem on-off-kæresten Blake Fielder-Civil, der introducerer hende til hårde stoffer, og den fraværende far, Mitch Winehouse, der pludselig melder sig på banen, da datteren får succes.

Efter at hun har søgt ro og hvile på en ø, opsøger faderen sin datter – og giver hende en regulær skideballe, fordi hun ikke har overskud til at lade sig fotografere sammen med et par fans. Dette er blot et af de rystende scener i filmen, der bygger på sjældne tv-interview, koncertoptagelser og private hjemmevideoer. Den er et flot eftermæle og et rungende memento mori fra musikbranchens højeste, koldeste tinder.

»Amy«. Instruktør: Asif Kapadia. Varighed. 122 minutter. Kan ses på DR tv.

Aktivisten

Fordi hendes historie er så speciel, er dokumentaren »Matangi/Maya/MIA« en helt anden oplevelse end de øvrige musikdokumentarer. Som niårig flygter Maya med sin familie fra Sri Lanka, hvor hendes far leder den tamilske oprørsbevægelse. Familien ender i en ghetto, hvor børnene begynder at optage hverdagen på små hjemmevideoer. Maya, der først senere bliver kendt under kunstnernavnet MIA, har svært ved at forstå, at ingen taler om de overgreb, hun kender fra sin opvækst, og hendes vej ind i musikken handler primært om at få en platform.

Dokumentaren følger med, fra hun rejser tilbage til sine slægtninge for at samle inspiration, og frem til hun er et grammynomineret popikon. En udvikling, der bringer hende i konflikt med pressens interesse: »Hvorfor holder du ikke kæft og laver et hit«, som hun selv opsummerer situationen.

Situationen bliver yderligere sat på spidsen i 2009, da M.I.A. når toppen af sin karriere, og oprørskrigen samtidig eskalerer i Sri Lanka. Den højgravide sangerinde udtaler sig i amerikanske talkshow, hvor hun bliver latterliggjort eller kaldt terrorist.

»Matangi/Maya/MIA« er en stærk fortælling om at være del af en minoritet, om at have ambitioner og om at have noget på hjerte, når publikum hellere vil synge med på et omkvæd.

Eller som M.I.A. formulerer det: »Det værste, de kan gøre ved dig, er at gøre dig irrelevant.«

»Matangi/Maya/MIA«. Instruktør: Stephen Loveridge. Varighed: 103 minutter. Kan ses på Filmstriben.