The Killers-saxofonist fundet død

Thomas Marth blev mandag fundet død af et skud i hovedet.

Amerikanske »The Killers« har mistet saxofonisten Thomas Marth. Fold sammen
Læs mere
Foto: STEVE MARCUS
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det amerikanske band The Killers, der flere gange har gæstet Danmark, mistede mandag deres 33-årige saxofonist Thomas Marth, da han tog sit eget liv.

- I nat mistede vi vores ven Thomas Marth. Vores tanker er hos hans familie. Der mangler et lys i Las Vegas i nat. God rejse, Tommy, skriver bandet på deres hjemmeside.

Marth blev mandag fundet død efter at have skudt sig selv i hovedet. Det bekræfter en talskvinde for bandet.

Thomas Marth spillede live med bandet mellem 2008 og 2010, og han medvirkede på de to albums Sam's Town og Day & Age. Sidstnævnte bød blandt andet på singlen 'Human', som hittede stort, også i Danmark, mens Sam's Town-albummet huskes for blandt andet nummeret 'When You Were Young'.

Bandet har givet flere koncerter på dansk jord og var blandet andet på Roskilde-plakaten i 2007. Henover sommeren er bandet annonceret til at spille på flere europæiske festivaler.