The ice is melting! Verdensarkitektur møder verdensarv i Grønland. Det er værd at rejse efter
Det nye Isfjordscenter i Ilulissat er et smukt objekt på klipperne ved fjorden. Intet menneskeskabt kan dog konkurrere med isbjergene selv.

Det nye Isfjordscenter i Ilulissat er et smukt objekt på klipperne ved fjorden. Intet menneskeskabt kan dog konkurrere med isbjergene selv.

Det er Grønland, og det er regnvejr – koldt som en efterårsdag i Danmark, men midsommer her i Ilulissat, hvor lyset på himlen ved midnat fortæller mig, at vi er et godt stykke nord for polarcirklen.
Det regner og blæser, mens hangarskibsstore isbjerge driver i fjorden uden for mit vindue. Det er gråt, og alt i alt føles Grønland i regnvejr som at være inde i et køleskab, der er i gang med at afrime.