»The Handmaid’s Tale« bygger på kvindernes virkelige verdenshistorie

Forud for premieren på anden sæson af den meget omtalte TV-serie »The Handmaid’s Tale«, fortæller Margaret Atwood at den uhyggelige fremtidsvision kun indeholder det som verdenshistorien allerede har udsat kvinder for.

Rædselsscenarierne i det fremtidige samfund Gilead i TV-serien “The Handmaid’s Tale” var et af de store samtaleemner sidste år, og et eksempel på, hvor fiktionen pludselig synes at gå hånd i hånd i med virkeligheden. Foto: PR Fold sammen
Læs mere

Rædselsscenarierne i det fremtidige samfund Gilead i TV-serien »The Handmaid’s Tale« var et af de store samtaleemner sidste år, og et eksempel på, hvor fiktionen pludselig synes at gå hånd i hånd i med virkeligheden.

Man talte om hvordan undertrykkelsen af kvinder i serien både mindede om ISIS’ kvindeforfølgelser og præsident Trumps kvindesyn, og efter at sidste afsnit var blevet vist, syntes MeToo-kampagnen at fortsætte samme i kritiske spor, som serien havde anslået.

Samtidig med, at streamingtjenesten Hulu præsenterer traileren for seriens anden sæson (der kommer til april), udtaler forfatteren bag seriens romanforlæg, Margaret Atwood, til avisen The Guardian, at hun skrev romanen om fremtidssamfundet Gilead med stor omhu, idet hun sørgede for at hente alle de uhyrligheder, som Gileads kvinder bliver udsat for, fra virkeligheden.

Det udsagn har bladet Stylist taget på ordet, og i en længere webfeature har journalisten Kayleigh Dray fundet eksempler fra verdenshistorien, det være sig fortid eller nutid, der går igen i seriens handling.

Tvungne bortadoptioner

Det centrale koncept i den fremtid der skildres i »The Handmaid’s Tale« er de tvungne  bortadoptioner, som alle kvinder der stadigt er frugtbare, skal igennem.       

Tvungne bortadoptioner har forekommet i næsten alle vestlige lande, der har haft kontakt til urbefolkninger. Helt indtil 1970erne blev børn af australske aboriginals tvangsfjernet fra deres forældre og placeret hos hvide familier i et forsøg på at assimilere de indfødte i den hvide majoritetskultur. Samme programmer slags fandtes i USA og Canada - og i Grønland, hvor Danmark i 1951 fjernede 22 grønlandske børn fra deres hjembyer for at fordanske dem, så de kunne vende tilbage til Grønland som rollemodeller for et nyt tosproget samfundssystem.

I Irland tvangsfjernede den katolske kirke tusinder af babyer fra deres ugifte mødre, og fik børnene bortadopteret til familier i USA.

Paralleller til Nazityskland

Graviditeter i et totalitært styres tjeneste forekom blandt andet i Hitlers Tyskland, da Heinrich Himmler etablerede det særlige avlsprogram »Lebensborn«, som skulle forøge antallet af »race- og arvebiologisk værdifulde mødre og børn« ved at parre SS-officerer med racerene kvinder fra Tyskland og de tyskbesatte lande. I Norge havde Lebensborn registreret 8.000 børn med tyske fædre og norske mødre ved krigens afslutning, og også i Danmark planlagde tyskerne fire såkaldte Lebensborn-hjem, hvor de dansk-tyske børn skulle opfostres i nazistisk ånd.

Der er mange paralleller mellem »The Handmaid’s Tale« og Nazitysklands opdeling af befolkningen i et hierarki, hvor nogle grupper vurderes højere end andre.

Lovpåbudt påklædning og religiøst politi

Et af de uhyggeligste facetter ved fremtidssamfundet i »The Handmaid’s Tale« er vansiringen af de Gilead-kvinder der gør oprør. Her drager Stylist parallellen til de cirka 140 millioner kvinder i verden der anslås at være blevet udsat for kvindelig omskæring.

»Det påstås at forvandle pigen til kvinde, at det er et overgangsritual. I virkeligheden handler det om at kontrollere kvinder ved at indgyde dem med frygt, og at forme dem i den skabelon som mænd ønsker,« siger Nimco Ali, der arbejder for en forening mod kvindelig omskæring, til Stylist.

Samfundet i »The Handmaid’s Tale« er ofte blevet sammenlignet med ISIS’ drøm om et »kalifat«, hvor kvinderne er helt underordnet mændenes herredømme.

Selvom The Handmaidens røde kjoler og hvide kyser mest minder om katolske nonnedragter, er sammenligningen med de heldækkende hijab’er i Iran og Saudiarabien mere oplagt, mener Stylist, idet dragten er påbudt ved lov, og giver det religiøse politi mulighed for kontrol med den kvindelige del af befolkningen.

Forbud mod fødselskontrol

Forbuddet mod aborter og fødselskontrol i Gilead, hvor en epidemisk sterilitet truer samfundets fremtid har også en pendant fra virkeligheden.

I 1966 faldt fødselsraten så meget i det kommunistiske Rumænien, at landets diktator Ceausescu forbød prævention og svangerskabsafbrydelser. Hver rumænks kvinde skulle føde fem børn, og der blev indsat et særligt hemmeligt politi på hospitalerne for at forhindre aborter, ligesom par blev pålagt ekstra skatter hvis de forblev uden børn.

Selvom anden sæson af »The Handmaid's Tale« afviger fra orginalromanen, vil serien fortsat holde sig til kun at skildre kvindeundertrykkelse, sådan som den faktisk er forekommet forskellige steder i verden og på forskellige tidspunkter af historien.

Seriens showrunner Bruce Miller fortæller til branchebladet Variety, at seriens forfattere har haft kontakt til FN og menneskerettighedsorgansiationer for at sikre sig, at fiktionen kunne leve op til virkelighedens rædsler.

»Det er nemt nok at forestille sig perverse grusomheder rettet mod kvinder, og det kan nemt komme til at blive en slags pornografi. Derfor er det vigtigt at holde historien forankret i virkeligheden,« siger Bruce Miller.

Bruce Miller har også afsløret, at seriens forfattere har diskuteret, om de kunne adressere både MeToo-kampagnen og Saudi Arabiens nye regler, der giver kvinder lov til at køre bil.

Den ny trailer afslører ikke meget om handlingen i den ny sæson, men noget tyder på, at en del af handlingen udspiller sig i »The Colonies«, hvor uønskede kvinder bliver sendt til for at blive arbejdet til døde - som i nazismens koncentrationslejre.