The Cure til Danmark

Et af 80'ernes store navne, The Cure, gæster Forum næste efterår med Robert Smith i forgrunden.

The Cure spillede på Orange Scene, Roskilde Festival 2012, torsdag d. 5. juli. Her ses forsanger Robert Smith. (Foto: Torkil Adsersen/Scanpix 2012) Fold sammen
Læs mere
Foto: Torkil Adsersen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Så kan man godt begynde at øve sig på omkvædet til »It's Friday I'm in Love«, hvis den ikke allerede ligger helt fast. Næste år drager The Cure igen på turne og rammer Forum på Frederiksberg den 16. oktober - så der er god tid til at tvære sort kohl om øjnene og toupere håret.

Det er første gang siden 2008, at The Cure drager på egentlig turne, og det bliver til 30 shows i 17 lande heriblandt altså Danmark. Bandet har dog ikke bare gået og hygget sig derhjemme de sidste syv år, men optrådt ved koncerter i London og på en række festivaler.

Blandt andet Roskilde Festivalen, som i 2012 lagde Orange Scene til en tre timers lang maraton-koncert.Tre såvel overvældende som udmattende timer, ifølge Berlingske anmelder Jeppe Krogsgaard Christensen, der mente, at en lidt kortere og mere intens koncert havde været at foretrække.

Men med forsanger og frontfigur Robert Smith som styrmand, er der mange faser, man skal igennem i en Cure-koncert. Bandet fik sit gennembrud i starten af 80'erne og er på mange måder billedet af et årti, hvor sortsyn og følsomhed tog hinanden i hånden, mens BZ'ernes brosten fløj lavt mod solnedgangen, og plakaten med Robert Smith prydede mangt et ungdomsværelse.

Til koncerten næste år loves igen en bred blanding af hits og eksperimenter fra Smith og co 37 år lange karriere. Billetsalget starter tirsdag 1. december.

https://youtu.be/n3nPiBai66M