'The Artist' løb med syv BAFTA-priser

Den roste film »Drive«, der er instrueret af danske Nicolas Winding Refn, vandt ingen priser, da briterne uddelte deres svar på Oscar - filmprisen Bafta. Stumfilmen »The Artist« løb med syv priser, inklusiv, bedste film.

Skuespilleren Jean Dujardin (tv), produceren Thomas Langmann (i midten) and og instruktøren Michel Hazanavicius (th), alle franskmænd og alle involveret i filmen 'The Artist', poserer med deres BAFTA-priser søndag aften i London. Fold sammen
Læs mere
Foto: FACUNDO ARRIZABALAGA
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der var ingen priser til danske Nicolas Winding Refns hitfilm »Drive«, da den fornemme britiske filmpris Bafta blev uddelt søndag aften.

»Drive«, der ellers har været en regulær anmelder-darling, var nomineret i hele fire kategorier - blandt andet som »bedste film« og »bedste instruktør«. Derudover var skuespillerinden Carey Mulligan nomineret til prisen for bedste kvindelige birolle i »Drive«, som også var nomineret i redigeringskategorien.

Men hele to gange måtte »Drive« se sig slået af aftenens helt store vinder, den sort-hvide stumfilm »The Artist«. »The Artist« vandt både for bedste film, instruktør, manuskript og mandlige hovedrolle. Derudover ryddede filmen også hylderne i kategorierne for bedste soundtrack, kostumer og fotograf.

»The Artist« er blevet rost til skyerne verden over. I Danmark har filmen fået topkarakter af anmelderne fra både Berlingske og Politiken, og Berlingskes anmelder Jacob Wendt Jensen betegnede den som et »grænseløst mesterværk«, »der får mænd til at græde«.

På skuespillersiden vandt Meryl Streep prisen for bedste kvindelige hovedrolle for sin rolle som jernladyen Margaret Thatcher i »The Iron Lady«, mens franske Jean Dujardin altså blev kåret til den bedste mandlige skuespiller i »The Artist«.

Samtidig fik instruktøren Martin Scorsese æresprisen Academy Fellowship.

Bafta uddeles blot nogle få uger før sin amerikanske storebror, Oscar, og prisfesten bliver betragtet som en god indikator for, hvilke film der kan forvente at vinde ved det amerikanske show.