Jeg var netop fyldt seks, da jeg for første gang sad med et joystick i hånden og forsøgte at få en lille, tyk, grøn, sæbeboblespyende drage på fjernsynets skærm til at fange et farligt, hurtigløbende skelethovedmonster. Det var 1987, og »Bubble Bobble« var netop ankommet på et kassettebånd spækket med piratkopierede spil til min storebrors Commodore 64.
En følelse af varm stolthed fyldte mig, da jeg – der nu var den lille, grønne, tykke drage – stoppede banens sidste monster med en velplaceret, virtuel sæbeboble og sprang op i den for at splitte den i atomer.