Terminator eller Governator

Terminator er tilbage - men hvad med Schwarzenegger. Bliver Terminator 4 den første uden Arnold.

Terminator eller Governator - 1
Sådan så Arnold Schwarzenegger ud, da han lavede PR for Terminator 3 i Cannes sidste år i maj. <br>Foto: Maria Hedegaard Fold sammen
Læs mere

I selveste 20-året efter første Terminator-film i 1984 er fjerde opus nu så godt som en kendsgerning. Optagelserne går i gang næste år, skriver filmtidsskriftet Variety fredag og spørger i samme åndedrag:

Terminator er tilbage - men hvad med Schwarzenegger? Vælger han Terminator eller Governator?

Efter de to første James Cameron-instruktioner kom Jonathan Mostow til roret i 3'eren og sammen med John Brancato og Michael Ferris på manuskriptsiden er det stort set samme hold, der atter er på banen for C-2 Pictures og Intermedia Films, der er i gang med forhandlinger med både Warner Bros. og Sony om distributionen, der gik rigtig godt for partnerskabet sidste gang. Terminator 3 havde et budget på 175 mio. $ og indspillede over det dobbelte - 430 mio. $ på verdensplan.

Men som sagt, hvad med Arnold Schwarzenegger, relativt nyvalgt guvernør i Californien? Kan man overhovedet forestille sig en Terminator uden ham. Det kan man - i hvert fald delvist, skriver Variety.

Der har været "discussions" og magasinet tipper, at der sandsynligvis bliver tale om en begrænset præstation i en mindre rolle. Det passer med, at kilder samtidig siger, at Terminator 4 vil lancere et helt nyt Terminator-koncept.