Teleselskaber: Vi tjener ikke på dansk film

Modsat hvad filmbranchen påstår, tjener teleselskaberne intet på at vise danske film, siger en kreds af teleselskaber. Derfor afviser de at betale det, de betegner som »en afgift« til filmproducenterne.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et digitalt vindue, hvor danske film kan købes i et digitalt format, vil kunne være med til at genoprette de danske filmproducenters skrantende økonomi.

Det mener blandt andet Det Danske Filminstitut (DFI) Producentforeningen og Danske Filminstruktører.

Efter et møde hos kulturministeren står det dog nu klart, at der fortsat er stor uenighed om, hvordan vinduet skal oprettes, og hvad det skal koste udbyderne at vise danske film. Et forslag fra DFI om en filmpulje, finansieret af teleselskaberne, bliver kraftigt kritiseret af teleselskaberne, der betegner puljen som en »skat på teletrafik«.

»En række brancher har været nødt til at indrette sig på en ny digital virkelighed, og det må filmselskaberne også. Hvis man pålægger teleselskaberne at betale en afgift til filmbranchen, kan man med samme ret pålægge dem at betale en afgift til supermarkederne, der i dag konkurrerer på e-handel. Det kan ikke være meningen, at en branche skal tvinges til at subsidiere en anden branche,« siger Mette Lundberg, direktør for politik og kommunikation i interesseorganisationen IT-Branchen, der er Danmarks største selvstændige brancheforening for IT-og televirksomheder.

Ingen indtjening på danske film

Der er også stor uenighed mellem filmbranchen og telebranchen om, hvor meget der kan tjenes på at vise danske film. En kreds af teleselskaber har over for Berlingske tilkendegivet, at de slet ingen indtjening har på dansk film. Mette Lundborg siger:

»Danskerne bruger nettet til en række aktiviteter, og faktisk betyder streaming af TV og film ikke ekstra indtægter for teleudbyderne, men tværtimod ekstra udgifter til investeringer i større kapacitet til at kapere den øgede trafik.« Det gør ikke indtryk på Mette Lundborg, at telebrancherne i lande som Frankrig, Belgien og Canada faktisk har oprettet den type filmpulje, som filmbranchen i Danmark ønsker.»Det er ikke den rigtige model for Danmark. Det er de pågældende lande, der er galt på den,« siger hun.

Formanden for Danske Filminstruktører, Christina Rosendahl, er af en anden overbevisning. Hun siger, at teleselskabernes bredbåndsforbindelser netop er attraktive for forbrugerne, fordi forbrugerne bruger bredbåndsforbindelserne til at streame eller downloade film med. En nylig opgørelse fra Producentforeningen anslår, at omkring 65 procent af al trafik på nettet bruges til visning af film og TV-serier, og det drejer sig både om lovlige og ulovlige aktiviteter. I sidste uge anmeldte Zentropas direktør, Peter Aalbæk Jensen, med vanlig flair for dramatik, de danske teleselskaber for hæleri. Det skete, efter at Zentropa havde registreret ni millioner ulovlige downloads på fem Zentropa-titler på kun tre måneder.

»Hvis vores instruktører, skuespillere, manusforfattere og firmaet tilsammen bare fik én krone pr. ulovlig filmkigning, kunne vi optimistisk igangsætte en ny og eksperimenterende film til glæde for befolkningen,« skriver Peter Aalbæk Jensen i politianmeldelsen, der er blevet offentliggjort.

Overskudspulje

Christina Rosendahl afviser dog, at man, som teleselskaberne gør det, kan sidestille filmbranchen med andre brancher, og hun siger, at det, filmbranchen foreslår, ikke er en afgift.

»Vi foreslår, at teleselskaberne skal bidrage med en del af deres overskud til en pulje. Denne pulje skal støtte talenter og indhold, som teleselskaberne selv vil få glæde af,« siger Christina Rosendahl.

Hun mener heller ikke, at sammenligningen med supermarkeder er holdbar. Hun siger, at filmproduktion er et produkt af kulturpolitikken, og at der er forpligtelser forbundet med at tjene penge på statstøttede kulturprodukter.

»Sådan er det for biograferne og for TV-stationerne, og sådan skal det også være for teleindustrien,« siger Christina Rosendahl.