Teatre i København skal spille mere

Mindst 200 opførelser årligt og kontant afregning pr. opsætning er nogle af kravene i en ny rammeaftale for de fem teatre i Det Københavnske Teatersamarbejde. »Der bliver mindre af det nytænkende og innovative,« lyder det fra avantgarde-teatret Republique.

Det nyskabende teater på Republique – her Enrique Vargas’ »Heart of Darkness« – bliver udfordret af den nye rammeaftale med KbhT, mener teaterdirektør H.C. Gimbel. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mere teater for de offentlige støttekroner. Det er kravet i den rammeaftale, som bestyrelsen i Det Københavnske Teaterfællesskab , KbhT, netop har færdigforhandlet med de fem teatre i fællesskabet, Folketeatret, Nørrebro Teater, Republique, Østre Gasværk og Betty Nansen Teatret.

Rammeaftalen, der foreløbig kun gælder for sæsonen 2015/16, indebærer bl.a., at alle teatrene fremover skal opsætte minimum tre egenproduktioner og have mindst 200 opførelser på scenen pr. sæson. Samtidig omlægges støtten til den kunstneriske produktion, så der ydes et fast beløb pr. produktion – 3,9 mio. kroner pr. egenproduktion og 1,1 mio. kroner pr. gæstespil eller co-produktion.

»Vi har ønsket en mere gennemsigtig tilskudsmodel, hvor der er en tættere kobling mellem aktivitetskravene og det tilskud, teatrene får. Det skal give teatrene mere ensartede rettigheder og pligter,« siger KbhTs formand, Lisbeth Lollike. »Og så vil vi selvfølgelig gerne have mest mulig aktivitet på scenerne. Det er klart, at det koster noget at lave en forestilling, og med den hidtidige støttemodel har man kunnet spare penge ved ikke at have så meget aktivitet.«

I rammeaftalen fastlægges også, hvor mange gæstespil og co-produktioner de enkelte teatre skal sætte på plakaten. Her varierer kravet fra blot et enkelt på Østre Gasværk til mindst seks gæstespil eller co-produktioner på Republique.

»Målet er at skabe en passende balance mellem egenproduktioner og gæstespil på de enkelte teatre inden for de profiler, de også har i dag,« siger Lisbeth Lollike. »Det er vigtigt at kunne tilbyde publikum et bredt udbud af teateroplevelser, og det mener vi, at denne rammeaftale kan.«

Men spørgsmålet er, om den alsidighed kan bevares med den nye rammeaftale. Det tvivler Republiques direktør Hans Christian Gimbel på.

»Et af de væsentligste formål med KbhT jo at sikre alsidighed, men hvis alle har de samme penge at skabe forestillinger for, risikerer man også nemt, at det bliver den samme type forestillinger, man lander på,« siger han.

Skal nytænke repertoire

Republique er det teater, der vil blive stærkest udfordret af den nye aftale, især af kravet om mindst 200 årlige opførelser. I indeværende sæson har teatret kun ca. 120 opførelser fordelt på to egenproduktioner, fire co-produktioner og to gæstespil. Derfor har Republique som de eneste fået en særlig indkøringsperiode på tre år, før man skal være oppe på 200 opførelser. Alligevel er teaterdirektøren skeptisk.

»Som aftalen er sat sammen, får vi nogenlunde det samme tilskud som hidtil (18,3 mio. kroner, red.), men vi skal producere tæt på 50 procent mere, end vi gør i dag,« siger han. Han bifalder »i princippet« den nye tilskudsmodel, hvor tilskuddet til alle teatrene udregnes efter den samme kalkulemodel.

»Men man har ikke taget højde for, at som avantgardeteater har vi simpelthen ikke det samme omsætningspotentiale som andre teatre. Man kan ikke sælge det samme antal billetter til en avantgardeforestilling – og heller ikke til samme pris – som f.eks. til en stor musicalforestilling,« siger han.

»Hvis vi skal leve op til produktionskravene, er vi nødt til at gøre tingene på en anden måde end i dag. Vi glæder os til at nytænke vores repertoire, men hvis vi skal sælge flere billetter, er der en grænse for, hvor langt man kan gå ud i avantgarde. Der vil blive færre af de innovative og nytænkende ting og mere af det bredere og lettilgængelige.«

Definition på begreber

På Østre Gasværk Teater mener direktør Pia Jette Hansen, at den nye rammeaftale i høj grad skal ses i lyset af, hvordan man definerer begreberne produktion, opførelse og aktivitet.

»200 opførelser er mange, hvis vi udelukkende taler om de store slagfærdige musikforestillinger, som er vores særlige profil. Eller om det også kan være f.eks. en kaffesalon eller en lille forestilling med fem medvirkende i foyeren,« siger hun.

»Jeg synes jo, at begge dele er vigtige. Men det er altid en spændende diskussion, hvordan man får mest ud af pengene. I den nye rammeaftale skal vi lave tre egenproduktioner og et gæstespil eller co-produktion, og det udløser i alt 12,8 mio. kroner. Så vi er da ganske hårdt spændt for. Og hvis man forestiller sig, at alle tre egenproduktioner skal være store slagfærdige musikforestillinger, kan det ikke hænge sammen økonomisk. Den slags produktioner er sindssygt dyre.«

Derfor håber – og tror – Pia Jette Hansen på en bredere definition. Som i indeværende sæson, hvor programmet er sammensat af tre egenproduktioner – heraf to musicals og et kammerspil i foyeren foruden et par koncerter og otte kaffesaloner. Sammenlagt cirka 200 opførelser.

»Det, der er vigtigst, både for publikum og for teatret, er jo, at vi er et aktivt hus, der inviterer publikum ind og skaber en masse arbejdspladser til kompetente mennesker, der ved noget om teater,« siger hun. »Og det, tror jeg også, at bestyrelsen mener.«

Den samlede pulje til fordeling mellem de fem teatre i KbhT er på 73,1 mio. kroner årligt foruden en tidsbegrænset udviklingspulje på tre mio. kroner årligt. Dertil kommer tilskud til husleje og inventarleje.