Teaterprofiler - enten-eller

Ser man på teatrenes tilbud i sæsonen, er det ikke helt til at forstå, hvordan de selv fortolker det repertoire, de skal spille.

Folketeatret og alle de øvrige teatre i Det Københavnske Teatersamarbejde har en profil og en beskrivelse af, hvilke teateropgaver de skal løse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er noget mærkeligt noget med de der profiler, man fra centralt hold har lagt ned over de store københavnske teatre, dem, der er med i paraplyorganisationen Det Københavnske Teatersamarbejde. Skal vi prøve at tage dem fra en ende af, sådan som de beskrives på organisationens hjemmeside?

Betty Nansen Teatret på Frederiksberg skal skabe »nye eksperimenterende fortælleformer og kunstneriske alliancer, nyskreven dramatik og klassikere læst på nye måder«. En lidt underlig formulering, for hvilket teater skal ikke »skabe nye kunstneriske alliancer«. Og hvilket teater kunne finde på at læse en klassiker, som vi gjorde det i går, medmindre det vil begår kunstnerisk selvmord? Folketeatret i Nørregade skal beskæftige sig med »folkelige og seriøse forestillinger« og »spektakulært familieteater«, intet mindre. Nørrebro Teater er Københavns »moderne morskabsteater«, der også skal lave musikforestillinger. Musikforestillinger skal de også have på repertoiret på Østre Gasværk Teater, hvor de tillige skal sætte »store, slagkraftige forstillinger« i søen. Endelig er der Republique. Her skal man beskæftige sig med »nyskabende dansk og international scenekunst« og »sammensatte kunstarter, der udfordrer teaterbegrebet«.

På sin vis kan det jo være udmærket, at man vil have lidt hånd i hanke med, hvilken slags teater der udbydes til teatergængerne. Vi vil have et så stort og blandet udbud af teaterforestillinger som muligt. Men kigger man på teatrenes tilbud i sæsonen, er det ikke helt til at forstå, hvordan de selv fortolker det repertoire, de skal spille. Tag nu musicalen »En kort en lang«, som er hentet fra Aalborg Teater. Den spiller Nørrebro Teater, men den kunne sådan set lige så godt have været vist på Østre Gasværk Teater, hvor man spiller en musical over Shu-bi-duas sangkatalog: Den kunne de lige så godt have spillet på Nørrebro. Eller inde i Tivoli, for private midler. Gasværket spiller også den gamle teatertraver »Vores sensommer« med stjernekonstellationen Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard. Den kan vel næppe betegnes som hverken en musikforestilling eller som værende »stor og spektakulær«. Hører den ikke til på Folketeatret? Når man igen til foråret spiller en forestilling over børnebogsklassikeren »Cykelmyggen Egon« i Nyrops gasbeholder, var der så ikke noget med, at også familieforestillingerne hørte til på Folketeatret?

På Republique spiller man i denne sæson det, der i hvert fald ligner rimeligt traditionelle forestillinger. Den ene er instrueret af Peter Langdal, den anden af Staffan Valdemar Holm. Ingen af de to herrer – det fornærmer jeg vel næppe nogen ved at sige – hører til de uafprøvede teaterinstruktører. Siri Hustved-dramatiseringen »En sommer uden mænd« kunne lige så godt have spillet på Betty Nansen Teatret, hvor Peter Langdal jo så i øvrigt også netop har været direktør. Undskyld, hvis jeg er lidt forvirret. Måske man bare skulle droppe de der profiler? Der er i hvert fald noget, der tyder på, at teatrene er ligeglade.