Teaterchefens første skalp

Det var så Det Kongelige Teaters nye chef, Morten Hesseldahls, første skalp. Skuespilchef gennem de seneste syv år, Emmet Feigenberg, har ikke fået forlænget sin kontrakt og forlader nationalscenen før tid med udgangen af denne sæson.

Jakob Steen Olsen, teaterredaktør. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Det var så Det Kongelige Teaters nye chef, Morten Hesseldahls, første skalp. Skuespilchef gennem de seneste syv år, Emmet Feigenberg, har ikke fået forlænget sin kontrakt og forlader nationalscenen før tid med udgangen af denne sæson.

Der er tale om en regulær fyring, selv om man benytter sig af den obligate frase »efter gensidig overenskomst« i den pressemeddelelse, som næsten ejendommeligt diskret blev lagt på teatrets hjemmeside mandag eftermiddag klokken 15.15. »Efter syv år på posten er der brug for nye kræfter for at udvikle profilen yderligere,« hedder det i den yderst ordknappe tekst.

Og hvad handler det så om? Det handler om, at Morten Hesseldahl – selv om han selvfølgelig i udtalelser pakker det pænere ind – i den grad er en chef, der vil indholdsstyre sit teater. Hvad var det, han selv blev ansat på, og som han betonede i sin trontale, da han selv blev udnævnt til teaterchef i februar? Han ville levere det, teatrets bestyrelse ville have:

»Det Kongelige Teater skal være attraktivt for det moderne publikum. Det skal lave forestillinger, der er på et højt niveau. Det må gerne være elitær kunst, men aldrig arrogant kunst.«

Han ville bruge det næste halve år på at finde ud af, hvilken retning Det Kongelige Teater skulle bevæge sig i, og den retning er han muligvis ved at have fundet. Fra begyndelsen lovede han sin bestyrelse, politikerne og den danske befolkning en folkelig genrejsning af teatret. Flere danskere skulle i teatret, flere skulle føle, at teatret var deres teater. Den strategi passer Emmet Feigenberg ikke ind i.

Har skuespilchefen da ikke været nationalscenen en god mand? Han fik genskabt roen på bagsmækken, da han som erfaren og vellidt instruktør trådte til på et tidspunkt, hvor skuespillernes tillid til deres kunstneriske ledelse kunne ligge på et meget lille sted. Han har, som han lovede, fået genoprettet den kunstneriske kvalitet på teatret, bl.a. gennem eksperimentalafdelingen Det Røde Rum.

Men i perioder har han påført teatret publikumssår ved »arrogant« at spille ufolkeligt teater på Store Scene. Han er næppe manden, hans nye chef ser for sig som en idérig billetsælger. Han er for pæn, for kultiveret, for meget for dem, der i forvejen kommer i teatret. Og Hesseldahl vil også have mere for pengene.

Derfor har det generationsskifte, Hesseldahl selv indvarslede, da han kom til, efter at teatrets bestyrelse chokfyrede forgængeren Erik Jacobsen fra den ene dag til den anden, nu fået konsekvenser i andet geled.

»Jeg har en hel masse ideer om, hvor Det Kongelige Teater skal bevæge sig hen, og det kan være, mange af dem bliver skudt ned af medarbejderne, når jeg nu begynder. Men så finder vi ud af det i fællesskab,« sagde han dengang. Det fællesskab inkluderer nu ikke længere Emmet Feigenberg, som til gengæld er blevet skudt ned.