Teateranmeldelse: Udsatte sjæle på glohedt bliktag

Formidable skuespillerpræstationer i moderne og fræk iscenesættelse af Tennesee Williams' klassiker om en familie i frit fald.

Johanne Louise Schmidt er blændende som den vildt kæmpende »kat«, Maggie, der slås for sin mands krælighed - her med Patrick Baurichter og Mikkel Arndt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Friedländer

Mennesket er et ensom dyr, som lever på løgn, og som snart skal dø. Sandheden hører man kun fra de døende og fra mennesker, der er så desperate, at de er nødt til at række ud efter andre. Nogenlunde sådan er budskabet i den amerikanske dramatiker Tennessee Williams' halvklassiker fra 1950ernes USA, familiedramaet »Kat på et varmt bliktag«. I sin tid det store brag på teaterscenerne med sin »chokerende« ærlighed, når det handlede om at håndtere tabuemner som utroskab, impotens samt undertrykt og uerkendt homoseksualitet. »Levende menneskers intenst ladede samspil i en fælles krises tordensky«, sagde Williams selv om stykket.

Men trods den ydre dramatik, udløst af den amerikanske sydstats-rigmandsfamilies partriarks fremadskredne mavekræft, er udkommet på den eksistentielle sæbeopera sådan set livsbekræftende nok: Løgnen kan forvandles til sandhed. For kærligheden tåler alt, overvinder måske ligefrem alt. Det er muligt, at den bydende patriark, Big Daddy, er dødsmærket, men i sidste øjeblik er han i stand til at se sin familie og uden filter vise de følelser, han ellers så hårdhændet har forholdt dem. Og det er muligt, at svigerdatteren, »katten« Maggie, trofækonen, der kæmper for sit ægteskab med alle kløer fremme, kan redde sin alkoholiserede og deprimerede mand, Brick, ved at insistere på ærligheden og kærligheden. Brick, tidligere sportsstjerne og præmietyr, vil ikke gå i seng med hende, men synker i stedet ned i alkoholtåger og depression over den meget nære, mandlige barndomsvens selvmord - uden at ville erkende tingenes rette sammenhæng.

Noget »Dallas« over historien

På Betty Nansen Teatret har instruktøren Minna Johannessen og scenografen Christian Friedländer placeret tordenskyen i blingbling-årtiet 1970erne - jo, der er noget »Dallas« over historien om familien, der lefler for Big Daddy i håb om at arve, nu i et ørkenlandskab. Og instruktøren har i den grad sat moderne strøm til den, forstærket hele det ydre rum, hvor der lyttes i smug og lures på samtalerne i den stridende familie. Hun udvider det, der i princippet er et realistisk, traditionelt dagligstuedrama, til at have et morsomt, nærmest surreelt rum om sig, der forstærker stykkets grundfølelse af desperat territorialkamp og sjælesmerte. Vel at mærke uden at svigte ordene. Energien henter hun nemlig fra skuespillerne, hvis store opgør får den fylde, der viser, at »Kat på et varmt bliktag« er andet og mere end et stykke kulørt spekulationsdramatik med et typisk amerikansk faderopgør i centrum .

Ud i yderpolerne

Johanne Louise Schmidt giver sin Maggie et sugende savn i hele kroppen - hun kan næsten ikke være i sig selv og sit guldfutteral. Hun kommer helt ud i yderpolerne af Maggies længsel med en følelsesdirrende molstemt alvor i kernen af alle de temperamentsladede udskejelser. Det er eminent. Vi mærker denne hudløst bevægende Maggie. Patrick Baurichter har stor smerte i sit falmede smil som ægtemand Brick, hvis attråede krop bliver udstillet som det objekt, den også er. Olaf Johannessen har måske ikke helt alderen og vulgariteten, men til gengæld autoriteten til Big Daddy. En hårdhændet knytnæve af en mand, hvis ord falder som slag over familien - ikke mindst må Ditte Gråbøls formidabelt forløste, meget tomhjernede og fortabt stavrende Big Mama holde for. Johannessen resignerer smukt i de afgørende scener. Og Mikkel Arndt og Kitt Maiken Morgensen fuldender rollelisten som ældste bror og hans fødemaskine af en kone - en morsom øvelse i simpel grådighed. Jo, Teennessee Williams´  bliktag er pludselig glohedt igen.

»Kat på et varmt bliktag«

 

Af Tennessee Williams. Oversættelse: Madame Nielsen. Iscenesættelse: Minna Johannesson. Scenogrfai: Christain Friedländer. Betty Nansen Teatret. Til 31. december.