Teater vil sætte dræbersneglen i et nyt lys

Bladlusen er en selvmordsbomber og pistolrejen kan nærmest erstatte elkedlen i køkkenet til at koge vand. En ny forestilling på Bellevue Teatret blander naturvidenskaben med teaterkunsten for at give børnene et indblik i, hvor vild den almindelige, danske natur rent faktisk er.

Forestillingen »Vilde bæster« med biologen Anders Kofoed og skuespiller Lise Lauenblad får premiere på Bellevue Teatret d. 10 oktober. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Læssøe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En tur på Bellevue Teatret i efterårsferien kan godt komme til at koste staudebedet livet næste sommer. For har man først hørt om leopardsneglen og dræbersneglen i forestillingen »Vilde bæster« på Bellevue Teatret, kan det godt blive tvivlsomt at hente opbakning til at sætte ind med saltbøsser, giftpakker og ølfælder mod dræbersneglene og deres frænder leopardsneglene fremover.

»Man må gerne se dræbersneglen i et nyt lys efter forestillingen. Vi giver publikum facts, men de skal de selv danne sig en mening. Og måske tænker de, at man ikke skal komme salt på dræbersneglen, for den kan faktisk en masse fede ting,« fortæller biologen Anders Kofoed, som mange både børn og voksne vil kende fra TV.

»Vilde bæster« er såkaldt scienceteater. Teater, der blander naturvidenskabelige fakta og viden med teaterkunsten. Genren er stor i udlandet, men herhjemme er det meget lidt, vi har set til den hidtil.

Sammen med Anders Kofoed på scenen står skuespilleren Lise Lauenblad. De spiller ikke helt sig selv, men næsten, i forestillingen, der er en slags kamp mellem fantasien og virkeligheden. Lise Lauenblad repræsenterer fantasien, mens Anders Kofoed er nørden, der »godt kan blive lidt bedrevidende og belærende«, som han karakteriserer sig selv.

Nede i salen er så børnene og deres familier, som bestemt også har en rolle at spille i forestillingen. De skal nemlig løbende bidrage med både fantasi og viden til det, der sker på scenen, hvor der både vil optræde rigtige dyr og fantasimonstre. Og sidstnævnte vurderer Anders, børnene nok ved mere om, end han gør.

Ikke en moralprædiken

»Jeg bliver så klog …« siger Lise Lauenblad begejstret.

»Og jeg får lov til at være nørden. Uden at se lyset dø i nogens øjne. Det er fantastisk,« svarer Anders Kofoed.

»Vi vil gerne pirre børnenes nysgerrighed og få dem til at se anderledes på naturen, end før de kom ind i teatret,« siger Anders Kofoed.

»Vi kommer ikke til at leve op til Folkeskolens fællesmål med forestillingen. Børnene skal ikke have lektier for i efterårsferien. Men alle facts om dyrene skal være rigtige.«

Også selv om man som ikke-biolog nærmest kan have svært ved at tro, de to medvirkende ikke overdriver, når de fortæller om nogle af de dyr, der vil være guest stars »Vilde bæster«.

Glem alt som søde, pelsede bjørneunger og nuttede tigerunger, det er slet ikke der, vi er. Det her handler mest af alt om de dyr, der er overalt omkring os – også selv om vi næsten ikke kan se dem med det blotte øje eller som voksne bruger uanede mængder af energi på at bekæmpe i haven. Tag nu bare bladlusen, som Anders Kofoed mener måske har opfundet det at være selvmordsbomber.

»De kan få deres egen krop til at eksplodere for at beskytte de andre, når mariehønen kommer tæt på,« begrunder han det med.

Det er den slags dyr og den slags historier, der især kommer på scenen i »Vilde bæster«.

»De er ufatteligt teateregnede. Vi ser masser af animerede dyr, men de når jo ikke de virkelige dyr til sokkeholderne. Ved at flette det ind i en eventyrkontekst, husker børnene dyrene bedre. Men vi skriver os ikke ind i den der 1970er-tradition, hvor alt skulle flettes ind i en morale om, at ’du må ikke træde på myren, for den er bare et dyr, du ikke har mødt endnu.«

»Jeg vil måske gerne bare være et almindeligt dyr som en tiger eller en gepard og kunne løbe sindssygt stærkt, men så kommer der i stedet de her vanvittige dyr på banen, der kan noget helt vildt, som det næsten ikke er til at tro på. Vi fortæller børnene, at naturen er vildere i virkeligheden,« siger Lise Lauenblad.

»Og de er lige derude. Du kan gå ud lige efter teatret og rode i en bunke blade, og så er de lige dér,« understreger Anders Kofoed.

Fantasien kan farve tingene

Måske ligner de ikke lige Lise Lauenblad, som hun ser ud, når hun er iklædt for eksempel konfettiparyk, glimmer og seksløber som pistolrejen og ligner, hvad Anders Kofoed meget præcist beskriver som »en grønlandsk reje, der har været udsat for farvelade af børn på sukkerchok.«

Men for en skuespiller er kostumet ikke altid helt nok til at kunne pejle sig ind på, hvordan et dyr skal vises. Og midt i en leg med at matche skøre kostumer med de vildeste dyr, falder det klassiske skuespillerspørgsmål da også fra Lise Lauenblad, mens hun er ved at blive klædt ud som påfugle-edderkoppen med otte øjne og otte ben og en han, der danser hunnen sanseløs: nemlig »Hvilken følelse har den?«

»Det bliver sjovt, at min fantasi kan farve tingene og også løbe helt af sporet. Men jeg er nødt til at have et eller andet at skabe dyrene ud fra,« forklarer Lise Lauenblad. Det får hun også straks fra Anders Kofoed som fortæller hende, at med påfugleedderkoppen er det sådan, at:

»For det meste er den lidt stenet. Den ligner en edderkop, der har haft en rigtig god fest i går.«

Det er nok til Lise, som straks ser helt tom og lidt plaget ud midt i fjerboaer og nogle hastigt påsatte ben.

PS: Vi kan berolige eventuelt bekymrede biologilærere med, at der efter Lise Lauenblads sceniske fortolkning af dyrene også kommer et billede op af dem, som de ser ud i virkeligheden.

Teater og læring

Det er Allan Richardt Jensen fra Bellevue Teatret, der har taget initiativet til at lave en scienceforestilling for de mindre børn, og som hurtigt tog kontakt til Anders Koefoed, der også har været med til at skrive manuskriptet.

Da Berlingske møder dem ved en af de første prøver på teatret, er det ikke helt nagelfast, hvilke dyr der kommer med i forestillingen og hvilke, der eventuelt må udgå undervejs.

»Jeg har en alenlang liste, hvor jeg er nødt til at dræbe nogle darlings. Det kommer til at gøre ondt,« siger Anders Kofoed. Men korsedderkoppen og leopardsneglen kommer helt sikkert med sammen med fladormene, der blandt andet er karakteriseret af deres gigantiske blå penis.

»Mit mål er altid at få bragt viden om naturen ud med alle midler. Og teater er vanvittig godt til det, så hvorfor der ikke er lavet mere er det, er en gåde,« siger Anders Kofoed, inden han og Lise Lauenblad skal i gang med at øve en voldsom fægtekamp mellem to fladorme.

Oppe over scenen høres nu en mere og mere højlydt pippen. Naturen er i bogstaveligste forstand trængt ind i teatret. For mens loftet i Arne Jacobsens sommerlige Bellevue teater har været skubbet til side, er ikke bare septembersolen lukket ind, det samme er et hold svaler, der nu putter sig over en højttaler under taget.

Om de får at være der længe nok til at komme med i forestillingen, eller vil kunne se sig selv blive spillet af Lise Lauenblad finder vi ikke ud af før til premieren 10. oktober.

Hvad: »Vilde bæster«. Hvor: Bellevue Teatret. Hvornår: 10.-17. oktober. Alle dage kl. 12. Hvem: Forestillingen er lavet til de 5-10 årige og varer cirka 70 minutter uden pause.