»Det har jeg aldrig sagt!«
Det skortede ikke på parodier på politikeren Erhard Jacobsen, dengang i 1970erne og 80erne: Hans spruttende temperament, stakåndede talestrøm, erigerede pegefinger og dansende hårlok var lige til at eftergøre. Den fælde falder Henrik Prip slet ikke i i Mungo Parks »Erhard mod monoplet«, der opruller det meste af historien om Erhard og hans mangeårige kamp mod Danmarks Radios »røde lejesvende«. Han ligner. Men Henrik Prip finder sin egen melodi mellem virkelighedens Erhard og noget, der er helt hans eget, og som bringer ham flot frelst i land. Først og fremmest fanger han energien. Det selvantændende engagement, den ærligt indignerede uforstilthed, den populistiske charme, der gav ham gennemslagskraft i den brede befolkning. Og når instruktøren Peter Langdal tillader ham at stoppe op i sin indimellem lige lovligt hektiske revygreb på fortællingen, får han også følsomme sider frem af den storomsuste politiker, som alle havde en mening om, fordi han havde en mening om det meste.