»Beggars can’t be choosers« lyder et britisk mundheld – hvis du er nødt til at tigge, kan du ikke selv vælge.
Men nu har flere af verdens største museer erkendt, at de må veje de store donationer op mod offentlighedens dom – nogle firmaer skal man bare ikke lege med. Det gælder lige nu i særdeleshed Sackler-familien og deres firma Purdue Pharma – otte medlemmer af Sackler-familien er blevet sagsøgt, anklaget for blandt andet med vilje at have forholdt offentligheden farerne ved det smertestillende lægemiddel OxyContin, og for at have belønnet læger, der udskrev netop deres piller. Ifølge et af sagsanlæggene er »flere end 200.000 amerikanere døde mellem 1999 og 2016 som følge af overdoser direkte relateret til receptpligtige opioider«.