Tam Rolling Stones-udstilling: No satisfaction

Udstillingen om Rolling Stones på Saatchi Gallery i London er et opbud af genstande knyttet til gruppens medlemmer. Det er mere en fortælling om markedsføring end om musik.

Er man mere fan af Rolling Stones’ musik end af markedsføring og selviscenesættelse, kan man med fordel droppe udstillingen, tage tilbage på hotellet, knappe en flaske whisky op og skylle den ned, mens man lytter til musikken i stedet.Foto: PR Fold sammen
Læs mere

LONDON: Der findes en bestemt type TV-udsendelser: Det er programmer om for eksempel berømte filmskuespillere eller rockstjerner. Ofte afdøde. Tilrettelæggerne har til formålet talt med forskellige instruktører eller musikere eller managere, der har kendt den pågældende. De siger noget pænt eller sjovt og får på den måde deres 90 sekunders berømmelse i stjernens kvarters. Indimellem er der så klip fra film eller små bidder fra koncertoptrædener.

Men det sære ved TV er – som det hedder i en replik fra en film, David Bowie medvirker i – at fjernsynet viser alting, men ingenting fortæller. Det er den film, der på dansk hedder »Manden der kom ned på Jorden«. Bowie spiller et væsen fra en fremmed planet, og det forklarer måske, hvorfor han ikke helt forstår og værdsætter kulturen på vores. Sådan er det også med udstillingen om Rolling Stones i Saatchi Gallery i London. Den viser en hel masse. Men den fortæller ikke særligt meget.

Og alle filmsekvenser og musikstumper blive hele tiden afbrudt. Det er faktisk meget frustrerende. Undervejs begynder man at forstå det berømte Rolling Stones-nummer »(I Can’t Get No) Satisfaction« på en ny måde. Det eneste, man har lyst til, er at tage tilbage til hotelværelset, åbne en flaske whisky, finde nogle Stones-klassikere på PCen og tænke på, hvor fabelagtig en guitarist Keith Richards er (også når han havde åbnet en flaske whisky), og hvordan Rolling Stones engang var med til at ændre musikhistorien, fik indflydelse på samfundet ud over det sædvanlige og bidrog med nye måder at anskue verden på.

Det fortabte oprør?

Eller også handler udstillingen, der hedder »Exhibitionism«, om noget ganske andet end en håndfuld talentfulde musikere, der blev meget, meget rige af at synge og spille om oprør mod det bestående?

Måske er udstillingen heller ikke for dem, der går meget op i netop Keith Richards Gibson Les Paul Custom-guitar fra 1957, og det er der vel at mærke højtbegavede mennesker, der gør.

Måske handler udstillingen om markedsføring. Og så går alting op i en højere enhed. Udstillingen. Stedet. Begivenheden. Forventning om et stort publikum både i London, og når udstillingen senere – som var den selv en rockstjerne – skal på en længerevarende verdensturné.

I London vises den hos Saatchi. Det er ikke den kendte private kunsthal selv, der har tilrettelagt udstillingen. Saatchi har lejet lokalerne ud til arrangørerne bag »Exhibitionism«. Men Charles Saatchi har længe været verdensmester i markedsføring. Når Saatchi besluttede sig for, at en billedkunstner var god, lagde alle andre også mærke til det – og så blev han eller hun løftet op blandt de uundværlige og kendte kunstnere med hædersbevisninger og museumsudstillinger. Heldigvis med rette.

Saatchi har en fortid i reklamebranchen, og det gik »nydeligt«, for nu at sige det på den måde. Men så fandt han ud af, at han kunne tjene endnu flere penge ved at købe og sælge kunst. Nogle ser ham som vore dages Medici. Andre som en blodsuger, der går på strandhugst i kuvøserne på kunstakademierne, finder talenterne og former deres karriere.

Måske er det også mekanismen her. Rolling Stones har et navn, der i sig selv gør en udstilling interessant, skønt den snarere end om musik handler om markedsføring og selviscenesættelse. Derved bliver projektet en prædestineret succes. Alle bliver rigere. Bortset fra dem, der bliver lidt fattigere, fordi udstillingen viser så meget, men fortæller så lidt.

Saatchi, der ligger på den fashionable King’s Road, er en udstillingsbygning med mange sale. Dem passerer man så en efter en og får dette mylder af indtryk, denne collage af fotografier, filmklip, pladecovers, plakater, instrumenter og de forskellige former for tøj, Rolling Stones havde på. Alt går op i en højere enhed, hvis man anskuer udstillingen som en årelang gigantisk markedsføringskampagne, der strækker sig gennem en længere række af verdens lande – og har efterladt et spor af mange numre, der er blevet klassikere, og erindringer om mindeværdige koncerter.

Hvad: Exhibitionism. Hvor: Saatchi Gallery, The Duke of York’s Square, King’s Road. Hvornår: Dagligt 10-18 (indgangen lukkes 16.30) Til 4. september.