Når kulturminister Bertel Haarder (V) i dag fremlægger regeringens musikhandlingsplan frem til 2018, er der en ting, der er fuldkommen væk i forhold til den plan, forgængeren Marianne Jelved (R) luftede i maj; Fokus på køn blandt musikerne.

»Marianne Jelved indførte jo et kønsregistreringsbureaukrati, og det har jeg fjernet alle steder. Mit synspunkt er, at det er kvaliteten og intet andet, vi skal gå efter,« siger Bertel Haarder.

»Der er bestemt ikke noget forbud mod at få fat i kvindelige talenter, Det vil jeg ikke blande mig i, men bureaukratiet og nyttesløse skemaer, dem vil jeg gerne af med. Hvad skal man med det?« spørger kulturministeren.

Hvad han derimod brænder for er udviklingen af talent, og den nye musikhandlingsplan har da også fået overskriften »Talent forpligter«. Et af hovedpunkterne er en pulje på 5,8 millioner kroner årligt, der afsættes til talentudvikling, og som både kan søges af musikskoler og andre musik-aktører.

»Jelved havde tænkt sig at føre en pulje fra musikskolernes talentudvikling til en breddepulje. Den fører jeg lige så stille tilbage. Nu får vi en ny talentpulje, hvor også andre end musikskoler kan søge – f.eks. Tivoli-garden,« siger Bertel Haarder.

En af de andre nyheder i musikhandlingsplanen er to en halv million mere over tre år til intiativet »Den Unge Elite«, der hjælper de allerbedste talenter frem. Fremover skal eliten så også omhandle rock og pop. For Bertel Haarder er der ingen modsætning mellem bredde og elite.

»Vi skal mobilisere talenter bredt og også udvikle dem, der er mere fremmede over for kulturen. Talentudvikling handler ikke kun om dem, der allerede er i en elite. Men det er som i både sportens verden og som i forskningen, hvor man også går efter at udvikle talenter bredt – de bedste løfter bredden,« siger kulturministeren.

Den nye pulje til talentudvikling bydes velkommen af formand for Dansk Musikskolesammenslutning, Klaus Lynbech.

»Vi er glade for, at fokus på talent er kommet tilbage. Vi var lidt kede af det, da den sidste handlingsplan blev fremlagt i maj, hvor talentpuljens midler var lagt over i en pulje, der skulle bruges til samarbejdet mellem musikskoler og folkeskoler. Men også lidt splittede, for vi er selvfølgelig glade for, at flest muligt kommer i kontakt med musikskolerne,« siger Klaus Lynbech.

Netop musikskolernes samarbejde med folkeskolen er et emne for en ny tænketank, som nedsættes i handlingsplanen – med kombineret fokus på bredde og talent. Tænketanken skal også komme med et konkret forslag til, hvordan man kan indføre indkomstregulering af egenbetalingen i musikskolerne.

En af de store poster er støtten til spillestederne, som fortsætter uændret fra i dag. De regionale spillesteder – dem er der 19 af – får syv millioner årligt i støtte og skal fremover øge fokus på talenter og vækstlag. Bjarke Svendsen, leder af det regionale spillested Copenhagen Jazzhouse, er spændt på den praktiske udmøntning af planen.

»I forvejen er arbejdet med vækstlag jo også i dag en del af de mål, vi skal leve op til. Men et øget fokus på det giver nok bedre mening i de regionale spillesteder i mindre byer – sagt med al respekt – hvor spillestedet i højere grad er et epicenter for de regionale bands og vækstlag. Men talentarbejdet ligger dybt forankret i vores arbejde og har gjort det i mange år,« siger Bjarke Svendsen.

Kvinder og kvalitet

På Jazzhouse har man til gengæld i nogen tid registreret antallet af kvinder og mænd.

»Det er ikke, fordi vi er hverken ligheds- eller kønsfascistiske på Jazzhouse, men man kan konstatere, at der er langt færre kvinder end mænd, og det betyder jo, at vi ikke har det optimale rekrutteringsgrundlag. Hvis vi kunne få flere kvinder ind, kunne vi højne kvalitetsbarren hele vejen rundt,« mener Bjarke Svendsen.

Den nye musikhandlingsplan opererer med i alt 146 millioner kroner over de næste fire år, og kulturministeren har sikret sig flertal til den fra de blå partier. Han sender planen afsted med en salut om, at han gerne ser den som et opgør med det Danmark, der bare vil være »godt nok«.

»Der er i Danmark en tendens til, at man gerne vil være god til noget, men ikke går efter at blive rigtig god. Men vi vil gerne løfte nogle fra det gode til det fremragende. Det samme vil konservatorierne, og den ambition skal musikskolerne også gerne have,« siger Bertel Haarder.