Tal dansk, din sorte hund!

Ny bogudgave af Ludvig Holbergs komedier moderniserer nænsomt hans antikverede sprog, så man kan holde ud at læse ham.

Osvald Helmuth gæsteoptræder i Holbergs »Jeppe på Bjerget« på Det Kongelige Teater. Ellen Gottschalch er hustruen Nille. 1954. Fold sammen
Læs mere
Foto: Walther Månsson/Scanpix

Da jeg var dreng, stavede jeg mig igennem Ludvig Holbergs samlede komedier. Eller Comoedier, som de hed. Med gotiske bogstaver. I et støvet antikvariat havde jeg fundet dem i jubilæumsudgaven fra 1883-1888, tre bind med ruskindsryg og Hans Tegners tegninger.

I begyndelsen spredte bogstaverne sig ud over siderne som forkrøblede insekter, men øvelse gør mester, og til sidst havde jeg brudt koden. Men så var der alle ordene. Nogle lærte jeg at forstå undervejs, for eksempel at en mand, der var »ræsonnabel«, var ganske fornuftig. Eller at en »serviteur« var en tjener.

Læg dertil de ord og vendinger, jeg troede, jeg forstod, men som i Holbergs og 1700-tallets København betød noget ganske andet, end de gør i dag. Tag nu bare et godt dansk ord som »liderlig« - dengang betegnede det altså også noget, som var »dårligt« eller moralsk forkasteligt.

Nu er der ikke længere nogen som helst grund til at vende tilbage til de krøllede bogstaver - for andet end masochismens skyld. Og forståelsen, den er der hjælp til. En gruppe forskere under Det Danske Sprog - og Litteraturselskab har i samarbejde med universitetet i Bergen sat sig for at levere en definitiv, kommenteret udgave af hele Holbergs omfattende forfatterskab, der som bekendt ikke bare tæller komedierne, hvoraf nogle stadig opføres på de danske scener, men også hans historieskrivning, digte, erindringer og essays om alt mellem himmel og jord.

Meget vellykket operation

På nettet kan man finde det hele med et omfattende noteapparat, lige til at klikke på. Her ligger alle teksterne også med den oprindelige stavemåde og tegnsætning. Men i den bogudgave med udvalgte tekster, som ledsager det omfattende arbejde på hjemmesiden, har man valgt at satse på den moderniserede, sproglige version.

Ikke at man har dristet sig til at lave om på Holbergs sætninger, men man har valgt en nutidig retskrivning i stedet for den originale. Jeppe »drikker« altså, han »dricker« ikke. Hans hustru Nille er en »kvinde«, ikke en »Quinde«. Og så fremdeles.

Tegnsætningen har fået en lignende overhaling. Ud med semikolonnerne, der hakker et moderne læsers frit flydende flow op, ind med flere kommaer. Uden at forråde Holberg har man gjort ham tilgængelig og til at holde ud at læse, og at dømme efter de to første bind, der tæller populære komedier som netop »Jeppe på Bjerget«, »Den politiske kandestøber« og »Maskerade«, men også mindre spillede stykker, er operationen blevet meget vellykket.

Replikkerne står friske og moderne på siderne. Og selv om der med al sikkerhed er mange andre omstændigheder, som forhindrer danskerne i at kaste sig over at læse 1700-talsdramatik, så har forskerne i hvert fald gjort deres for at gøre det muligt at gå ombord.

Når så de smukke bind oven i købet er forsynet med kulturhistorisk begavede introduktioner og et ordregister, der giver forklaringen på alle de ord, man kunne misforstå, må man sige, at arbejdet er gjort. Yderligere fem bind med komedier venter, inden man fortsætter bogudgivelserne med andre genrer.

»Tal dansk, din sorte hund!« råber førnævnte Jeppe efter én af de advokater, baronens folk har klædt sig ud som for at narre ham. Rationalisten Holberg ville have bifaldet den nye, moderniserede udgave af de gamle tekster. Alene fordi tanken er ganske fornuftigt. Og så samvittighedsfuldt, som opgaven er løst, er der intet liderligt over det.

Titel: Holberg. Komedier. Bind 1 og 2. Forfatter: Ludvig Holberg. Sider: HHv. 508 og 446. Pris: 200 kr. pr. bind. Forlag: Aarhus Universitetsforlag.