Take That til Melodi Grand Prix

90'ernes største boyband fyrer op under publikum og seere.

Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Det bliver et gensyn for de fleste, når DR den 10. februar blænder op for den årligt tilbagevendende begivnhed, Dansk Melodi Grand Prix.

DR har hyret et af 90'ernes største boybands, Take That, til at fyre op under seerne og de 4.000 publikummer i Forum Horsens.

Take That indtog med Gary Barlow især den kvindelige del af befolkning i begyndelsen af 90'erne med numre som »Pray«, »Relight My Fire« og storhittet »Back For Good«.

Men den 13. februar 1996 blev pigehjerterne knust. Bandet meddelte at de gik i opløsningen og afsluttede deres albumliste med »Greatest Hits« indholdende Bee Gees-klassikeren »How Deep Is Your Love«.

Genforeningen skete sidst i 2005 - dog uden den største stjerne af dem alle, Robbie Williams.