Tag på en sorgmunter tur til provinsen

Kim Fupz Aakesons nye roman er godt gået.

Læs mere
Fold sammen

Man lukkes inde i et bilværksted, og først til sidst vendes blikket ud mod nye steder, fremmede lande, andre byer. Med de første sætninger i Kim Fupz Aakesons roman »Pragfuldt, pragtfuldt!« træder man simpelthen ind i sproget, stilen, handlingen og grundholdningen. Og holdes fast.

Man er der med det samme og føler sig placeret midt i historien. Slipper slet ikke fri af den klaustrofobiske kukkasse, som jegfortælleren Morten minutiøst fremmaner. Romanen giver fysisk ubehag og er fremragende, stilsikkert skrevet.

»Pragtfuldt, pragtfuldt!« er fortalt fra en nutid med spring tilbage. Som tankestrømsnedslag i opvæksten. Et småt, trist, men også tappert liv i faderen Henning Fichs, bilværksted et sted på Sjælland i nærheden af »Sorø, Ringsted og Fuglebjerg«, samt »en uge i solen« hver sommer på Tenerife eller Mallorca.

Med en mor som siger: »Jeg kan drikke. Man kan jo ikke være god til alt.« Hvilket også er årsagen til, at »hun blev syg, hun drak videre og hun døde til sidst.« Til begravelsen summerer præsten hendes liv op med ordene: »Susanne var et livstykke.«

Druk, død og drab er væsentlige faktorer i en ellers kedsommelig hverdag, hvor fiflede regnskaber er bilværkstedets grundlag.

Film, fjernsyn, smøger og øller udgør hovedindholdet i samværet mellem vennerne Morten, Mikael og Malene eller »M and M and M«, som de tre kaldes. Og ikke mindst med Polak, medhjælper i værkstedet, en urokkelig optimist, som har hentet sit danske ordforråd fra Mortens mors gamle dameblade.

Ubehagelig og uafrystelig

Ud over »yndigt« er ordet »pragtfuldt« Polaks mest anvendte. Han er et af romanens omdrejningspunkter, garant for både sammenhold og driftighed, men også udløser af sammenbrud og drama. Han er sød og rar, men kaster sig over moderen, og det hele ender med at faderen knalder ham med et vandrør. Af jern. Og faderen ender i fængsel.

Morten er en registrant, en tilskuer til livet, initiativløs. Det er Malene, der knalder ham, mens han blot lægger krop til. Og det er faderen, som instruerer ham i, hvad han skal fortælle politiet. Han gør, hvad der bliver sagt. Men han er også den, der styrer fortællingen med en underspillet ironi, lige på og råt. Her ruttes ikke med ordene.

Den mest gennemgående stilistiske figur er den knappe »Jeg gik, jeg røg, jeg blev våd«, og handlingen opsummeres jævnligt lakonisk i stil med:

»Jeg fik mit svendebrev i juni. Mor blev syg sidst på sommeren og døde i november. Far røg i arresten midt i januar.«

Til konfirmationen får Morten et vrag af en Austin Healey i gave fra faderen. Gennem restaureringen af denne bil renoveres også Mortens liv, så han til sidst kan sige »Jeg er en voksen mand nu.« Og som en hvinende ironisk kommentar til romanens handling lukker bogen sådan her: »Voksne kan gøre lige hvad de vil.«

Ubehageligt uafrysteligt – og godt gået.

Titel: Pragtfuldt, pragtfuldt! Forfatter: Kim Fupz Aakeson. Sider: 158. Pris: 200 kr. Forlag: Gyldendal.