Tabermanden har fået sin egen film: En flot påmindelse om, hvor let mænd går i hundene

»En hvid, hvid dag« er filmverdens svar på en mand i krise: Fåmælt, tung og trist. Giver man filmen tid og viser den interesse, bliver den et ganske interessant indblik ind i, hvad der sker inde i en mand, der har mistet.

 

Hvad er det med mænd?

Undersøgelser har vist, at det netop er dem, mænd i alderen 40 til 60 år, der har den højeste risiko for at begå selvmord. Podcastserien »Kriser – mænd, der fortæller« viser netop, hvor galt, det kan gå, når fyre med faste jobs og gode liv ryger ud over kanten.

En af fortællerne, Ivar Jørgensen, var gift og glad, lige indtil han sang derhjemme for tillukkede persienner. Fordrukken og forladt.

Sådan går det ikke for Ingimundur, hovedpersonen i »En hvid, hvid dag«, men det går heller ikke godt. I tiden efter sin kones død gemmer den islandske politimand sine følelser i en larmende, maskulin tavshed. Smerten tager han som en mand, mens han passer sit barnebarn og bygger et hus på kanten af de islandske klipper. Scenerne med en psykolog, der forsøger at få politimanden til at sætte ord på sine følelser, viser, hvor meget dette er ham imod.

»Mine følelser er, som de er. Det kan jeg ikke ændre på,« som Ingimundur siger under en af de ulidelige seancer.

Den islandske klippemand er ikke typen, der dyrker sin smerte, men der er tårer i hans øjne, når han bliver bedt om at beskrive en perfekt dag.

Med sammenbidt smerte og kærlighed til sit barnebarn forsøger Ingimundu at komme over sin kones død. Ingvar E. Sigurðsson spiller rollen som stolt og sorgramt islænding til perfektion. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria von Hausswolff.

Sådan går tiden, og »En hvid, hvid dag« beskriver det hele i et langsommeligt, islandsk tempo, der får os til at svæve gennem de tågede dage, der også omgiver filmens personer. Her er timer med barnebarnet, udflugterne, fiskeblodet på hendes kjole. Der er fester, hvor der tændes nødblus indendøre, og hestene går omkring og nipper til resterne dagen derpå.

I den forstand er filmen som sin hovedperson: Fåmælt og trist. Tung som en trøje, der har ligget ude i regnen. Men også, efterhånden som Ingimundurs panser falder, ganske rørende i sin beskrivelse af, hvor meget følelsesmæssigt kaos og underskud der kan gemmes bort. Selvfølgelig knækker fernissen på et tidspunkt.

»En hvid hvid dag« er især en skildring af spørgsmålene og måske også hævntørsten, der følger i kølvandet på en uforklarlig ulykke. Instruktøren, islandske Hlynur Pálmason, stod bag roste »Vinterbrødre«, der også gik tæt på mænd med store følelser og færre ord.

»En hvid, hvid dag« er ikke blot et flot indblik i, hvad der sker bag de tætmaskede islandske sweatre i den tågede provins. Den er også et flot indblik i den maskuline smerte. Filmen viser, hvor tynd en line vi mennesker i realiteten danser på – og hvor nemt det åbenbart er at gå i hundene som mand.

»En hvid,hvid dag«. Instruktør: Hlynur Pàlmason. Medvirkende: Ingvar Sigurdsson, Ida Mekkín Hlynsdottir,  Hilmir Snær Gudnason med flere