Syv stærke film, du skal se i biffen – og én, du bare skal droppe

De gode film hænger på træerne i dette efterår – det er bare med at plukke det bedste. Her guider Berlingskes anmeldere til de bedste film, du skal se i biografen lige nu. 

»Føreren og forføreren«.
»Føreren og forføreren«. Stephan Pick

Så er det saftsuseme blevet efterår med visne blade i bunkevis, og hvad der minder om monsunregn fra oven. 

Hvad er derfor mere oplagt end at smutte en tur i biografen og få et par underholdende timer i tørvejr.