Syndsforladelse i bedste sendetid

Så fik vi endelig sat ord på seriens egentlige konflikt i sæsonafslutningen på »Borgen«.

Statsminister Birgitte Nyborg alias Sidse Babett Knudsen (th.) taler med dr. Kofoed alias Stina Ekblad om sin datter Laura i en af seriens helt centrale scener. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mike Kollöffel
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Det siger sig selv, at man ikke kan arbejde alle døgnets timer og samtidig være en god mor. Men man kan ikke undlade at arbejde, hvilket forbillede ville du så være for din datter?« Det er Stina Ekblads kloge, køligt-varme psykiater, der får lov til at formulere det, der må siges at være DRs søndagsserie »Borgen«s foreløbige nøglereplik, og som sender Sidse Babett Knudsens hårdt opspændte statsminister - landets politiske leder på den ene side, mor til en psykisk syg datter på den anden - tilbage på noget, der ligner rette spor i afslutningen på anden sæson.

Så fik vi endelig sat ord på den grundproblematik, hele serien indtil videre har arbejdet hen imod. Et svar på det spørgsmål, der hele tiden har gnavet: Kan man overhovedet være kvinde og statsminister samtidig? Eller for den sags skyld personalechef i IKEA, ambitiøs mellemleder eller travl skoleinspektør, kan man spørge.

Det er nemlig meget muligt, at seriens Birgitte Nyborg er statsminister på magtens tinde. Men i virkeligheden er det jo slet ikke det politiske spil, »Borgen« handler om - hvor effektivt og smart den end har manøvreret i farvandet mellem virkelighed og fiktion, som den har gjort det i denne sæson, hvor den er blevet bedre og bedre.

Magtspil og rævekager til trods: Det egentlige drama har stået i Sidse Babett Knudsens ansigt. For nede under overfladen løber en parallelhistorie, som seriens hovedskribent Adam Price og hans to medforfattere har drevet frem med knusende konsekvens og følelsesmæssig klangbund. Det drama, der må udspille sig i enhver moderne kvinde i disse tider, hvor arbejdet æder sig ind på hende, men hvor hun også skal skræve over alt det derhjemme - som mor, hustru og elskerinde.

Nuancer og fylde

Tilsyneladende finder Birgitte Nyborg den indre balance, nu hvor hun med »en bemærkning af særlig karakter« både får udskrevet folketingsvalg og afsendt DR Dramas opbyggelige moralske bud til søndagsseerne fra folketingets talerstol: Ja, det kan godt lade sig gøre at være statsminister og kvinde - underforstået: Finde en ligevægt mellem arbejde og hjem.

Hvad serien så skal handle om i den tredje sæson, må tiden vise. I princippet kunne »Borgen« sådan set godt slutte her. Nu hvor også Pilou Asbæks brændte barn af en spindoktor er på vej ud af sin skal og finder heling hos Birgitte Hjorth-Sørensens journalist, der efterhånden har lært ydmygheden at kende. Sådan har figurerne undervejs fået nuancer og fylde.

Sjældent har en underholdningsserie i det hele taget været så velspillet som »Borgen« med fuldt styr på dramaturgien i prægnante scener og med troværdig rolletegning. Med fremragende Sidse Babett Knudsens udtryksfulde og bevægende vekslen mellem facade og demaskering som den store, samlende kraft i serien.

Med »Borgen« har DR vist, at det på dansk sagtens kan lade sig gøre at skabe en underholdningsserie, der rammer bredt, men samtidig er blevet voksen, og som tør slå ned på det, der handler om os alle sammen. Søndag aften fik danske kvinder syndsforladelse i bedst sendetid.