»Sylfiden« begejstrer: »En fortryllende flot, veldanset og langtidsholdbar version«

Anmeldelse: Ida Praetorius og Jón Axel Fransson er blændende i hovedpartierne i Nikolaj Hübbes nye eventyrlige og romantiske iscenesættelse af »Sylfiden«.

Ida Praetorius som Sylfiden og Jón Axel Fransson som James i Nikolaj Hübbes iscenesættelse af »Sylfiden«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Per Morten Abrahamsen/Det Kongelige Teater
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bournonvilles »Sylfiden« er en af kronjuvelerne i Den Kongelige Ballets repertoire. Med sit eksistentielle tema om at være splittet mellem fornuft og følelse – personificeret af James, der på sin bryllupsdag forlader sin forlovede for at følge det bevingede drømmevæsen Sylfiden ud i skoven –  åbner den romantiske ballet for mange fortolkningsmuligheder.

Nikolaj Hübbe, der i sin karriere som danser gav James mange forskellige facetter i forskellige stadier af sit eget liv, har nu som iscenesætter skabt intet mindre end den tredje udgave af »Sylfiden« til Den Kongelige Ballet.

Fra »Sylfiden« på Det Kongelige Teater. Ida Praetorius som Sylfiden og Jón Axel Fransson som James. Fold sammen
Læs mere
Foto: Per Morten Abrahamsen/Det Kongelige Teater.

Allerede før han blev balletmester, lavede han i 2003 sin første, meget traditionelle, men velfungerende romantiske iscenesættelse. Herefter gjorde han i 2014 konsekvent op med den romantiske tradition i en knapt så vellykket version, hvor han blandt andet fokuserede på kønsidentitet i en stramt minimalistisk og lidt trist sort/hvid scenografi. Nu har han tro mod Bournonvilles trin og tradition sammen med scenograferne Mia Stensgaard og Anja Vang Kragh skabt en ny, decideret eventyrlig, super romantisk og smuk farverig version, der garanteret vil have langt større publikumsappel end den forrige.

Fra »Sylfiden« på Det Kongelige Teater. Jón Axel Fransson som James. Fold sammen
Læs mere
Foto: Per Morten Abrahamsen/Det Kongelige Teater.

En vigtig medspiller er Åsa Frankenbergs lysdesign, der blænder op for lysende gyldne og rosa farver i Sylfidens abstrakte naturunivers som stærk kontrast til første akts mørke konforme skotske borgstue med tunge draperinger og tapeter. Sylfidens og hendes medsøstres lette tylskjoler, der får det til at se ud, som om vingerne vokser ud af ryggen på danserne, er vildt raffinerede, og skotternes tunge kilte i forskellige tartans svinger flot i dansen.

Spørgsmålet er altid, hvem der kan se Sylfiden. I denne version er hun en drøm i James’ hoved, og som noget nyt kan hun i stil med den hvide svane i »Svanesøen« under bryllupsfesten blandt andet ses gennem scenografiens transparente vægge som et svævende væsen ude i naturen.

På premiereholdet dansede Ida Praetorius for første gang i karrieren titelpartiet og viste nye kunstneriske dybder med sin følsomme vekslen mellem sorg og glæde. En helt igennem bedårende, forførende og koket Sylfide med smukke arme, fornemt fodarbejde og fine musikalske fraseringer. Med sikker sans for Bournonville-stilen, flotte spring og psykologisk indlevelsesevne gav Jón Axel Fransson stærk karakter til den iltre og splittede James, som han nu dansede for første gang.

I Kizzy Matiakis’ fremstilling af heksen Magde fik man en fin anelse af fordums skønhed hos den uskønne, hævngerrige kvinde. Og sikke ekspressive dikterende hænder hos den gravide solodanser, som 14. november danser af i netop rollen som Madge.

Fra »Sylfiden« på Det Kongelige Teater. Caroline Baldwin som Sylfiden og Astrid Elbo som 1. sylfide. Fold sammen
Læs mere
Foto: Per Morten Abrahamsen/Det Kongelige Teater.

James’ forlovede, Effy, og hans rival, Gurn, blev fint gestaltet af Stephanie Chen Gundorph og Benjamin Buza, og dansen levede også fint i korpset. Aftenen igennem havde David Levi godt greb om Det Kongelige Kapel.

»Sylfiden« er et værk, der sikkert bliver ved med at rumstere i Nikolaj Hübbes hoved. Men nu har han i alle tilfælde skabt en fortryllende flot, veldanset og langtidsholdbar version.

Fra »Sylfiden« på Det Kongelige Teater. Esther Lee Wilkinson som Madge og Jonathan Chmelensky som James. Fold sammen
Læs mere
Foto: Per Morten Abrahamsen/Det Kongelige Teater.

Sylfiden. Koreografi: Nikolaj Hübbe, efter August Bournonville. Musik: H. S. Løvenskjold. Scenografi og kostumer: Anja Vang Kragh og Mia Steensgaard. Lysdesign: Åsa Frankenberg. Dirigent: David Levi. Medvirkende: Wilma Giglio, Ida Praetorius, Caroline Baldwin, Andreas Kaas, Jón Axel Fransson, Jonathan Chmelensky, Esther Lee Wilkinson, Kizzy Matiakis mfl. Det Kongelige Kapel. Gamle Scene.