Svensk Dolce Vita-stjerne er død

Arkivfoto fra 1956: Anita Ekberg poserer i forbindelse med et foto-shoot til filmen Interpol. Fold sammen
Læs mere
Foto: -

Den svenskfødte Anita Ekberg er søndag død i en alder af 83 år i Rom, rapporterer flere italienske medier ifølge BBC.

De fleste husker nok bedst den blonde skuespillerinde fra hendes soppetur i den italienske hovedstads Trevi-fontæne i Federico Fellinis filmklassiker »Det søde liv« fra 1960 - på italiensk »La Dolce Vita«.

Rollen som Sylvia i filmen og især badet i fontænen er en af filmhistoriens mest kendte scener, og filmen vandt samme år De Gyldne Palmer ved filmfestivalen i Cannes.

Ifølge det italienske medie La Stampa døde filmstjernen efter længere tids hospitalsindlæggelse.

BNB