Svaneprinsessen blev solodanser

Den 28-årige Susanne Grinder blev lørdag aften udnævnt til solodanser i Den Kgl. Ballet efter sin debut i dobbeltrollen som Odette/Odile i »Svanesøen«.

Foto: PR
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.


Det er næsten ti år siden, en dansk ballerina sidst blev udnævnt til solodanser i Den Kgl. Ballet. Sidst kompagniet fik en ny kvindelig solodanser var 2008, da kinesiske Yao Wei blev udnævnt. Men lørdag aften efter opførelsen af »Svanesøen« gik balletmester Nikolaj Hübbe på scenen i Operaen og forfremmede den 28-årige Susanne Grinder fra solist til solodanser.

»Jeg er stadigvæk helt rundtosset efter alle de mange indtryk i går,« siger Susanne Grinder, da Berlingske Tidende taler med hende søndag.

»Selvfølgelig havde jeg, efter de mange roller jeg efterhånden har danset, håbet, at jeg måske snart ville blive solodanser. Men jeg blev meget overrasket, da Nikolaj trådte ind på scenen under fremkaldelserne.
Og det kunne jo lige så godt have været min dansepartner, Marcin Kupinski, der skulle udnævnes. Men da Nikolaj kom med hints om ællingen, der udviklede sig til en svane, forstod jeg, det var mig,« siger Susanne Grinder, der begyndte på Det Kgl. Teaters Balletskole som syvårig, blev ansat som korpsdanser i 2000 og udnævnt til solist i 2005.

»Dobbeltrollen som Odette/Odile i »Svanesøen« er nok både teknisk og dramatisk det allerhårdeste parti, jeg har danset. Det er en stor udfordring at skulle ændre temperament fra den hvide til den sorte svane. Men jeg elsker at udforske det udtryk, en svane har.«

En del af identiteten
Allerede på lørdag kan man opleve Susanne Grinder i en helt anden stil, når hun skal danse Teresina i »Napoli«.

»Bournonvilles små hurtige trin er også en stor udfordring. Især når man har en lang krop som mig. Jeg holder meget af Bournonville og bliver aldrig træt af at danse »Sylfiden«. Men jeg holder også meget af at arbejde med de menneskelige tragedier som bondepigen Giselle, der bliver sindssyg.

Jeg har været privilegeret med de roller, jeg har fået lov at danse. Jeg elskede at danse Julie i »Romeo og Julie«, og det var en gave at danse Den lille Havfrue i 2005. En ønskerolle fremover vil være Tatjana i »Onegin«, siger Susanne Grinder, der føler at Det Kgl. Teater er hendes andet hjem.

»Det er en stor del af min identitet. Men jeg er også forkæmper for, at man skal have kontakt til verden uden for teatret. Det kan inspirere og udvikle én som menneske.«

Inden Susanne Grinder blev solist, tog hun enkeltfagseksamen i dansk, filosofi, samfundsfag og billedkunst på HF.

»Nu hvor jeg er endt som solodanser, der er den højeste titel man kan opnå, kommer jeg nok til at lægge mere pres på mig selv. Men det er vigtigt at huske på, at selv om man er solodanser, vil man stadigvæk fejle. For alt kan ske til en live forestilling.«

I sin motivation for udnævnelsen sagde Nikolaj Hübbe blandt andet: »Susanne er begunstiget med et fantastisk kropsinstrument. Dette, kombineret med hendes åbne og altid kreative sind, gør det oplagt at udnævne hende til solodanser.«