Susanne Staun: Skal vi se ind i sommeren?

Susanne Staun må noget modvilligt hænge i coronaskørterne en tid endnu. Herfra observerer hun, hvordan sproget åbenbart er feberramt, for der er klare tegn på vildelse.

»Hver gang blikket løftes mod sjovere kyster, står strenge dronning Corona foran mig med en truende falanks af nye ord, hun kræver kørt gennem syn og skøn. Som fx compliant – noget, man er, når man overholder sundhedsmyndighedernes retningslinjer.« Ida Marie Odgaard

Corona er stadig det eneste, vi tænker på. Det er ordet, vi står op til og går i seng med; så jeg må hænge i coronaskørterne lidt endnu. Træls nok. De lydige og de gode kæmper med kedsomheden, og hos mig kommer det til udtryk i min indboks, der er blevet smældfed af brokkerter. Slå jer løs. Coranovirus kom det vist til at hedde i sidste klumme. Vær glad for, at det ikke blev til carnivorous. Det kunne gøre vegetarer urolige.

»Coronavirus er IKKE en pleonasme« er jeg blandt andet blevet belært, både venligt og kærligt, og tak for det, men jeg er uenig – ikke i, at Corona også er navnet på en øl og spiller en vis rolle i en sygdom: corona glandis penis – må Gud bevare indehaveren af denne. Men jeg er uenig, fordi kontekst er kongen – altid. Og i disse dage, uger og måneder samler interessen sig ganske enkelt og udelukkende om corona, nærmere betegnet covid-19, og det er ingen vist i tvivl om.