Susanne Staun om antidigitalt oprør: Skadevirkningerne af online er for længst dokumenteret, og selv lider jeg bl.a. af kosteskaftnakke

Susanne Staun havde egentlig tænkt at komme vikarramte skoleelever til undsætning, men endte med Sprogspillet for voksne. Et analogt brætspil, for sådan et er der brug for i en tid, hvor vi opfører os som heroinjunkies.

1
Forfatteren Susanne Staun er aktuel med Sprogspillet. Selv siger hun om det, at »det bare er spas, løjer og hygge med ord og sprog, og der er som sådan ingen, der skal lære noget – sker det alligevel, er det tillægsfantastisk« Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard

Du har i årevis skrevet bøger og klummer om danskernes sproglige uformåen. Nu er du så gået på markedet for brætspil. Hvorfor skal Bezzerwizzer, Trivial Pursuit og de andre klassiske familiespil have konkurrence fra et sprogspil?

»Det var ikke tanken med Sprogspillet, at jeg skulle give de to konkurrence, for jeg troede, jeg havde lavet et nichespil. Nu viser det sig, at det så langtfra kun er sprognørder, der køber det, og det overrasker mig. Så lidt konkurrence får de. Undskyld! Og så er jeg ked af, at du siger, jeg har skrevet om danskernes uformåen, for jeg er selv uformående, i hvert fald sjusket, og jeg troede faktisk bare jeg var hjælpsom. Æv.«

»Vi er blevet en nation af analfabeter,« har du tidligere slået fast. Står det så grelt til, at du nu er nødt til at kommunikere gennem et spil, der appellerer til den konkurrence-hungrende befolkning frem for bøger?

»​Jeg ELSKER konkurrence. Det er det mest motiverende, jeg overhovedet kan komme i tanke om, og jeg snyder gerne i spil for at vinde, så galt står det til. Men nej, jeg har villet lave Sprogspillet, lige siden jeg udgav »Fuck, en lækker røv!«, oprindeligt fordi jeg syntes, det var vildt med de mange vikartimer i skolen, 20 procent sidst jeg tjekkede, og at det ville være så fint for alle, hvis vikarerne kunne trække et klassesæt frem, for så var alle glade, havde det sjovt og lærte noget til en afveksling. Men pludselig var jeg i gang med et spil til voksne – det var simpelthen sjovere at lave. Men hvis der kommer nogen med en pose penge og noget know-how om folkeskolens niveau, så er jeg frisk på at producere en spørgekasse specielt til dem.«

»Når ungerne er hjemme, er vi sammen omkring køkkenbordet med næsen i hver vores bærbare, som om vi var heroinjunkies, der tankede online 24/syv. Det skal holde op, og det er allerede i gang med at holde op«


Da du skrev »Fuck, en lækker røv!«, var undertitlen på bogen »Basisgarderobe til den nøgne sprogbruger«, men på spillets æske står der: »For folk, der godt kan lide at være sammen med ord.« Det er med andre ord et andet ærinde, du er ude i denne gang?

»Ja, her er der ikke nogen, der råber ad eller herser med nogen. Sprogspillet er bare spas, løjer og hygge med ord og sprog, og der er som sådan ingen, der skal lære noget – sker det alligevel, er det tillægsfantastisk. Meningen er, at andre end menigheden gerne må blive smittet til at synes, at det her faktisk er hyggeligt. Jeg har foræret et spil til min forbindelsesofficer i Dagli’ Brugsen, hvor jeg hver morgen kommer slæbende med pakkepost, og da hun i morges begejstret og overrasket fortalte, at hun syntes, det var sjovt, blev jeg simpelthen så glad.«

Hvorfor et klassisk brætspil og ikke en eller anden interaktiv sprog-app? 

»​Der er et antidigitalt oprør i gang, også hjemme hos os. Når ungerne er hjemme, er vi sammen omkring køkkenbordet med næsen i hver vores bærbare, som om vi var heroinjunkies, der tankede online 24/syv. Det skal holde op, og det er allerede i gang med at holde op: Folk siger selv fra og finder kort- og brætspillene frem, og brætspilscafeerne er overfyldte. Skadevirkningerne af online er for længst dokumenteret, og selv lider jeg bl.a. af kosteskaftnakke - af at kigge ned på smartphonen og den bærbare - og en hjerne, der slet ikke kan koncentrere sig.«

Susanne Stauns »Sprogspillet - for folk, der godt kan lide at være sammen med ord« er på markedet og koster 350 kr.