Susanne Staun: Derfor pølsesnakker DR-cheferne

Hvem vil være den væmmelige person, der fyrer eller afskediger? Nej, så hellere være et godt menneske, der sinder.

Foto: Susanne Staun Ida Marie Odgaard

Man kan bortvise, fjerne, fritstille, fyre, opsige, afskedige, prikke og suspendere folk – og man kan faktisk også afsætte hr. Duks fra embedet.

Til overflod kan man nedlægge stillinger eller give medarbejdere et los i røven, og på DR kan man sinde dem. Som en debattør skrev, da DR for nylig igen havde grønthøsterdag, dvs. måtte sinde et rekordstort antal medarbejdere: »SINDEDAG! Nu bruger man fandeme også eufemismer, når man giver 205 mennesker et los i røven.«

En menneskechef?

Nedskæringer omtales af samme grund ofte som justeringer eller tilpasninger, og det er altid provokerende, når nysprog stikker hovedet frem, og opfordrer selvsagt til at gå i modsatte grøft, som f.eks. en twitterbruger gjorde, da han skrev: »Nu kører vi så en omgang Slagtebænk DR igen.«

Men eufemismer er et populært redskab også til så ubehagelige foreteelser som fyringer, thi hvem vil være den væmmelige person, der fyrer eller afskediger? Nej, så hellere være et godt menneske, der sinder.

Sindeordene kan føres tilbage til DRs daværende generaldirektør Kenneth Plummer, der under sommerfyringsrunden i 2007 øjensynlig fandt fyringer så ubehagelig en opgave, at han simpelthen opfandt et nyt ord, som derpå bed sig fast. Sindeordene er nemlig ikke tiltænkt medarbejdernes sarte sjæle, men udelukkende de »menneskechefer«, ligeledes et DR-ord fra 2007, der skal forestå dem.

En bagside i en konkurrerende avis besværede sig samme år vittigt over dette nye ord og skrev: »Der er bare det ved det, at ikke en hujende sjæl umiddelbart fatter, hvad ordet betyder. Det kommunikerer simpelthen ikke.« Ifølge artikler fra 2007 var der ikke tale om den sindedag, vi i disse år taler om, men om en sindetdag, der i god tid skulle varsko medarbejderne om, hvad ledelse havde i sinde – afbøde chokket og give medarbejderne mulighed for selv at sige op, før hammeren faldt.

»Nedskæringer omtales af samme grund ofte som justeringer eller tilpasninger, og det er altid provokerende, når nysprog stikker hovedet frem, og opfordrer selvsagt til at gå i modsatte grøft«


I 2014, da DR som følge af medieforliget skulle skære 170-200 stillinger, talte man også om, at det var sindet-dag/sindetdag i DR, og at der skulle foregå sindet-samtaler, hvorunder ledelsen skulle tale med sindede medarbejdere. Disse og de journalister, der dækkede sindingerne var dog ligeglade med de fine ord og talte ufortrødent om fyringsrunder og fyringer.

Ifølge forvaltningsloven skal offentligt ansatte have et fyringsvarsel, der giver medarbejderen 14 dage til at argumentere mod fyringsgrundlaget. Det er dette varsel, der i DR er blevet en sinding. Men selvom sindingen altså egentlig kun er et varsel, er det funktionelt det samme som en fyring og bruges synonymt med en sådan. Når man er sindet, er man fyret.

Ordet »menneskechef«, som officielt er defineret som »chef med et menneskeligt ansigt, især om cheftype i DR«, trådte ind i sproget samme år, 2007, som det blev lanceret. At ordet kort efter blev fyret fra DR – og det er en helt anden historie – havde mærkværdigvis ingen indflydelse på dets fortsatte liv i ordbogen, nu som kuriositet.

Samme ordbog synes dog at være resistent over for ordet sinde (i betydningen fyre) og alle dets afledninger, hvad man kan opfatte som irriterende eller et sundstegn, alt efter observans.

Rettelse: Det er ikke korrekt, at begrebet »sindedag« blev indført af DRs daværende generaldirektør Kenneth Plummer under fyringsrunden i 2007. Ordet opstod før Plummers tiltræden i DR. Desuden blev »menneskechef«-funktionen lukket før fyringsrunden, og de fire »menneskechefer« forestod derfor ikke afskedigelserne, som hævdet i klummen.