Superkilen vinder stor designpris

Superkilen på Nørrebro i København har netop modtaget Aga Khan Award for Architecture i Abu Dhabi.

Superkilen på Nørrebro i København har netop fået en stor designpris. Fold sammen
Læs mere
Foto: Malte Kristiansen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Superkilen på Nørrebro i København har netop fået en stor designpris. Aga Khan Award for Architecture blev stiftet i 1977 af Hans Højhed Aga Khan, og de øvrige vindere af æren og en million dollar bliver i dag annonceret i Abu Dhabi.

Superkilen er skabt af BIG – Bjarke Ingels Group, Topotek 1 og Superflex, og er en langstrakt park på ydre Nørrebro, som er skabt for de lokale – og med deres input.

Over 60 forskellige nationaliteter er repræsenteret – og ideen bag prisen er netop at hylde projekter, som i en eller anden grad forholder sig til samfund, hvor en stor del af indbyggerne er muslimer.

Ifølge Forbes er Aga Khan en af verdens ti rigeste royale, og bruger en stor del af sine penge på fattigdomsbekæmpelse, kvinders globale rettigheder og islamisk kunst og kultur. Og nu også på at bifalde et projekt i København.

Alle vinderne modtager deres priser den 6. november  i Abu Dhabi.