Danske biografgængere har i det seneste par år kunnet se flere regulære heltefilm med guden Thor i hovedrollen som menneskehedens frelser. Filmene bygger på en forestilling om Thor, der ikke ligger så langt væk fra den centrale rolle som menneskehedens frelsende gud, som dansk forskning i mange år tildelte ham.

I et grundlæggende værk fra 1876 blev arkæologiske vidnesbyrd og skriftlige kilder således brugt til at vise, at Thor var »menneskeskarernes ven«, og at der var en omfattende Thor-kult i de nordiske lande.

De mange amuletter og andre udformninger af Thors hammer var, også ifølge tidligere forskning, udtryk for Thor-kulten som den helt centrale gudedyrkelse indtil kristendommens ankomst, ligesom Thor ikke alene var beskytter af det daglige liv, men af hele menneskelivet.

God, gammel forskning og nyere Hollywood-film behøver imidlertid ikke at være udtryk for en større indsigt og sandhed, og nu kommer historikeren Lasse Christian Arboe Sonne med en ny og mytedræbende bog, »Thor-kult i vikingetiden. Historiske studier i vikingetidens religion «, der bygger på hans ph.d.-afhandling fra 2011.

Lasse Christian Arboe Sonne afviser ikke, at runesten, skriftlige tekster og andre kilder tyder på, at der eksisterede en Thor-kult Han bestrider heller ikke tidligere tiders antagelse, at Thor-kulten var knyttet til bondebefolkningen, mens Odin-dyrkelsen i højere grad var den tro, man fandt hos eliten og krigere. Men kilderne fra tiden før år 900 er yderst sparsomme, og vi ved ikke i hvilket omfang, Thor-kulten eksisterede før denne periode, skriver forfatteren.

Kilder, der tidligere blev taget til indtægt for en Thor-kult, stiller Arboe Sonne sig også kritisk over for. Han skriver, at tidligere tiders forskning ikke lever op til nutidig kildekritisk tilgang, og at vi ikke kan tro på det, der står i de danske håndbøger om Thor og om gudetroen i vikingetiden i det hele taget.

Tidligere mente man, at myterne om Thor-kulten kunne bruges til at sige noget om den oprindelige Thor-kult, men det afviser Arboe Sonne. Man har også ment, at Thor-navnet indgik i en række lokale stednavne, og at dette var bevis på, at kulten var meget udbredt. Men også dette afvises som en skrøbelig påstand, og Arboe Sonne peger på, at andre forhold end Thor-kulten kan have været årsag til navngivningen.

Endelig afviser han, at den såkaldte norrøne middelalderlitteratur skulle kunne bruges til at sige ret meget om vikingetiden. Vi kan nemlig ikke tro på en mundtlig tradition over flere hundrede år, der blev nedskrevet i 1200- og 1300-tallet.

Stort set fri fantasi

Lasse Christian Arboe Sonne gennemgår omhyggeligt kilderne, og for denne anmelder, der hverken kan læse runer eller er dybt inde i den norrøne middelalderlitteratur, er det svært at vurdere forfatterens argumentation. Men de steder, hvor bogens tekster er forståelige, virker den solid og grundig.

Et billedmotiv på en gotlandsk billedsten fra 700-tallet er tidligere blevet identificeret som en gengivelse af Thors fisketur efter Midgårdsormen, men denne tydning mener Arboe Sonne næppe er rigtig, da man kun ser to skikkelser i en båd. Hvorfor skulle det dog være Thor, spørger forfatteren.

Men hvad så med Adam af Bremen, der i sin kirkehistorie fra 1072-1075 skrev, at man ofrede en drik til en statue af Thor i templet i Uppsala, når sygdom plagede dem? Er det ikke en temmelig håndfast kilde , der vidner om den udbredte Thor-kult, kunne man spørge?

Nej, mener Arboe Sonne, der stiller sig meget kritisk til Adam som kilde til vor viden om Thor-kulten. Adam brugte nemlig sin skildring til at fremhæve den kristne missions manglende succes ved at fremhæve Thor-kultens udbredelse, så skildringen skal sættes ind i et magtspil i 1070-årene. Arboe Sonne kalder oplysningerne om Thor-templet for en »litterær konstruktion« – altså stort set fri fantasi.Flere runeindskrifter, fundet efter 1876, viser, at Thor nævnes som jætternes faste modstander, men Arboe Sonne skriver om dem, at disse runer er tvivlsomme, idet man ikke klart kan identificere Thor i teksten.

Heller ikke krønikeskriveren Saxo går ram forbi. Han kan, ifølge Arboe Sonne, næppe bruges til en bekræftelse af nogen udbredt Thor-kult, ja, Saxo ved ikke engang, at Thor havde en hammer, han tror, at det var en kølle.

Som man kan forstå er der tale om et lærd og ikke let tilgængeligt værk, og man skal nok have en vis indsigt i runer for at få det fulde udbytte af bogen. Men der er tale om grundlæggende nye tolkninger og en kritisk tilgang, som er grundforskningens store værdi, og som er nødvendig for at få os til at kigge kritisk på vores fortid endnu en gang.

Det havde dog hjulpet på bogens formidling, hvis forfatteren i nogle afsluttende kapitler havde været mere pædagogisk i sine konklusioner, og hvis billedgengivelserne i bogen, havde været så gode, at man faktisk kunne følge tekstens runefortolkninger på de medfølgende fotografier.

Titel: Thor-kult i vikingetiden. Historiske studier i vikingetidens religion. Forfatter: Lasse Christian Arboe Sonne. Sider: 236. Pris: 248 kroner. Forlag: Museum Tusculanums Forlag.