Superhelte dyrker Michael Jackson

Sidste år meddelte Superheroes, at det var slut efter tre albums med stadig mere tjekket, 1980er-inspireret pop.

Ved samme lejlighed afslørede producer og bandleder Thomas Troelsen, at han sammen med Superheroes Asger Tarpgaard og Tanja Simonsen havde dannet den nye gruppe Private. Nu er der kommet længe ventet lyd på trioen, og det er ikke urimeligt at sige, at den dansable førstesingle »My Secret Lover« næppe havde lydt, som den gør, hvis ikke det var for en vis Michael Jackson. Lyt med på www.myspace.com/weareprivate