Superflex: Ophavsret bremser udvikling

Gruppen Superflex er blevet verdensberømt på deres økonomiske kunst. De tre danskere mener, at ophavsretten bremser samfundets fremdrift. Det forsøger de at sandsynliggøre via kunst. I Brasilien har de fundet særlig støtte til de nye ideer.

Free Beer-konceptet er blevet godt modtaget – ikke mindst i Brasilien. Fold sammen
Læs mere

SÃO PAULO: Wikipedia – leksikonet, som skrives af brugerne og er gratis til rådighed på nettet, er et forbillede for Superflex. Den danske kunstnergruppes mest succesfulde projekt kan koges ned til dette ene ord – med den afgørende forskel, at et koncept skal videreudvikles uden for cyberspace. Dér har Superflex været blandt pionererne på globalt plan, hvilket de bl.a. har fået kredit for via indslag på CNN og BBC.

Berlingske Tidende møder to af gruppens medlemmer i São Paulo, hvor Bjørnstjerne Christiansen har slået sig ned – i hvert fald for halvdelen af året, mens han også bruger meget tid i hovedkvarteret på Nørrebro. Den resterende tid henlægges til andre steder i verden, siger han. Da Berlingske Tidende dropper ind på udstillingen i Brasiliens største by, har Bjørnstjerne besøg af Rasmus Nielsen, mens tredjemanden Jakob Fenger er taget tilbage til København.

Brasilien langt fremme
Udstillingen syd for ækvator ligger på en lille vej tæt ved den mondæne Paulista Avenida. Ude på gaden under blanke skyskrabere står en stor brasiliansk betjent med skudsikker vest og et markant våben. Bag en åben port finder man en farvestrålende bygning.

»Farver er jo et værktøj,« konstaterer Bjørnstjerne Christiansen.

Han tager imod på den seneste udstilling for det såkaldte Free Beer projekt, der er gruppens mest kendte og som bl.a. også har været på Tate i England. På en stor væg hænger T-shirts med budskabet »If value, then copy«. Det er gruppens mantra, og i hjertet af udstillingen har Superflex placeret alle de ingredienser, som man skal bruge til at lave »Free Beer 3.4«. Øllen er nemlig ikke ny. Men den er nu nået til 3.4, en betegnelse hentet fra IT-verdenen, som gruppen er inspireret af.

»Det er klart, at ideen stammer fra computerverdenens open source-tankegang, som f.eks. Wikipedia og free software. Men vi mener ikke, det bør begrænses til computerverdenen. Vi vil tænke det ind i økonomi mere bredt. Inden for klassisk økonomi anvender man jo også hinanden, og man bygger oven på hinanden. Hvis du f.eks. får en ide og fortæller den til mig, og jeg udvikler på den, så når vi måske et eller andet sted hen. Det er den dynamiske proces, som ophavsretssystemet ødelægger,« mener Bjørnstjerne Christiansen.

Ros fra ministeren
Inde ved siden af udstillingen ligger to store kontorer, hvor Rasmus Nielsen netop har taget imod en lokal journalist. Sidstnævnte fortæller siden, at hele det brasilianske kulturministerium taler om Superflex.

Brasilien er nemlig en slags foregangsland for den såkaldte free culture-bevægelse, og Superflex fremhæver, at der er en åbenhed i forhold til de nye tanker, bl.a. fordi kulturminister Gilberto Gil aktivt støtter det såkaldte Creative Commons, der understøtter ideen juridisk. Ligeledes er kulturministeriets website Creative Commons-licensieret (se faktaboks). Kulturministeren har desuden rost den velsmagende og kraftige »Free Beer 3.4« til skyerne.

»Brasilien er et stort land med mange sociale niveauer, og derfor eksperimenteres der med alternative økonomiske modeller. Til eksempel kan nævnes kopimarkedet, som i klassisk ophavsret anklages for at være kriminelt, men som her er med til at give millioner af mennesker et arbejde,« siger Bjørnstjerne Christiansen.

Et nyt system
Han har sat sig midt i et stort udstillingslokale med en pink væg. Udstillingen rummer en række spil, der skal illustrere, hvilke store kræfter man kæmper mod, når man vil bekæmpe virksomhedernes beskyttelse af produkter.

Men er det ikke naturligt, at virksomheder beskytter deres interesser ud fra kommercielle hensyn?

»Jeg kan ikke se et problem i, at man videreudvikler på andres produkter, hvis man – som ved Creative Commons – henviser til kilden. I modsat fald er der nogen, der må bevise det. Videretænkning kan gavne begge veje. Eksempelvis ser vi nu bands, der bliver berømte over nettet, fordi alle har gratis adgang til deres musik,« siger Bjørnstjerne Christiansen.

Ophavsretten sikrer som bekendt, at ophavsmænd kan nyde frugterne af deres arbejde, men den begrænser også delvist den frie udveksling af ideer og viden. Filosofien bag Creative Commons-licenserne er at finde en gylden middelvej mellem total kontrol: »all rights reserved« og total frigivelse: »no rights reserved«. Resultatet er en slags »some rights reserved« – en skræddersyet licens, der kan justere graden af kontrol over, hvordan et værk må anvendes.

Superkapitalister
Ifølge Superflex er det ikke en dogmatisk venstreorienteret tankegang, de står for.

»Vi er helt klart for kapitalismen. Det her fungerer bedst i et åbent samfund med en åben økonomi, og vi mener faktisk, at ophavsretten, som vi kender den i dag, begrænser den åbne økonomi. Ophavsretten er udtryk for et forældet system fra det forrige århundrede,« mener Bjørnstjerne Christiansen.

Superflex forsøger derfor at bruge kunsten som et økonomisk værktøj til at nedbryde nogle barrierer inden for den kunstneriske verden – og integrere kunst med økonomi på en ny måde.

»Kunsten har lige så meget brug for at blive rusket som alt andet,« fastslår den mørkhårede kunstner.

De tre medlemmer af Superflex mødte hinanden på det københavnske kunstakademi i begyndelsen af 1990erne. Siden har de f.eks. lavet biogasanlæg i Tanzania og en tv-platform på nettet og er nu i gang med at arrangere et palæstinensisk Melodix Grand Prix. Et andet meget omtalt projekt er lanceringen af sodavanden »Guaraná Power«, der kan købes i både Brasilien og Danmark.

Kort efter interviewet med Berlingske Tidende var Rasmus Nielsen og Bjørnstjerne Christiansen en tur dybt inde i Amazonas i et område, der er centrum for Guaraná-produktion. Her havde de samtaler med bønderne om den fremtidige strategi for den drik, der bl.a. bliver solgt i Seven Eleven.