Subkulturerne savner flere verdensstjerner

Roskilde Festivalen er stedet, hvor subkulturer fra ikke bare Danmark, men hele Skandinavien mødes. Berlingske Tidende har talt med flere af dem om udbuddet til årets festival, og meldingen er klar: Roskilde savner flere store navne.VIDEO: Roskilde Festival 2007 skudt i gang

21årige Theis Petersen - i midten - er kommet på Roskilde Festivalen gennem fem år. Han elsker at skate og er glad for, at han kan gøre det på festivalen. Men han savner flere store navne på programmet. <br>Foto: Sigrid Nygaard Fold sammen
Læs mere

Går man rundt på Roskilde Festivalens campingområde, støder man ind i mange forskellige mennesker, som tilhører vidt forskellige subkulturer. Der er punkere, hiphoppere, metallere og endda 68ere.

Fælles for dem alle er, at de får tilfredsstillet deres vidt forskellige kulturelle behov på den samme festival.

Berlingske Tidende har talt om dette års festival med tre personer fra tre forskellige subkulturer, som lytter til vidt forskellig musik.

De er alle enige om, at Roskilde Festivalen favner bredt samtidig med, at den går i dybden. Men dette års udgave mangler flere store hovednavne sammenlignet med de andre år.

21-årige Theis Petersen fra København er skater og indehaver af Skateboard virksomheden »Dead Heads Skate«. Hans musiksmag er bred, men han lytter mest til punk og metal. Vi finder ham for enden af campingområde vest, hvor der er bygget et stort område med plads til graffiti, skateboardramper og rap musik.

»Festivalen er god til at favne alle subkulturer. Det er f.eks. fedt for sådan en som mig, at jeg kan komme på en festival og skate helt uformelt. Alting er ikke så pustet op og kommercielt. Man kan komme, som man vil uden at blive bombarderet med reklamer,« fortæller Theis Petersen.

Han synes dog, at han savner flere af de store internationale bands på dette års festival. Flere verdensstjerner.

»Jeg skal hører metalbands, som Machine Head og In Flames, men jeg synes der mangler et stort metalnavn. Det kunne være Ramstein eller Metallica. Det virker som om festivalen har skåret de store tunge navne fra i år.«

Hård rock
Længere inde på campingpladsen møder vi Kasper Erichsen, som kommer fra Vangede ved Gentofte. Han er 18 år gammel, går i 2.g på Aurehøj gymnasium, og det er hans tredje gang på Roskilde. Han har langt lyst hår, er iført læderbukser, lædersko og en læderjakke med et rygmærke fra sidste års hovednavn:

GunsN Roses. Han er uden tvivl til hård rock, men mener, at det bedste ved Roskilde Festivalen er, at der er plads til alle, og at alle kan tale ligefremt med hinanden på trods af vidt forskelligt udseende.

»På Roskilde er vi én stor familie, og det er lige meget, om man er club-kid, metaller, punker eller technodreng, så kan man altid finde noget at være fælles om: Festen og musikken. Jeg ligner selv en rocker fra 1980erne, men taler med alle slags mennesker hernede,« siger Kasper Erichsen, som dog gerne vil i kontakt med andre mennesker, som lytter til den samme musik som han selv.

»Jeg kommer her også for at møde andre rockn rollere, det er der ingen tvivl om. Hvis jeg hører noget fed musik eller ser nogen med samme tøjstil, som mig selv, så prøver jeg at komme i kontakt med dem.«

Han kommer også på Roskilde Festivalen for at høre hård rockmusik, men det, synes han, mangler i år.

»For mit vedkommende er The Who et stort fedt navn, men ellers er der ikke nok store navne. Det er faktisk utroligt, at de har kunnet få udsolgt med det program, men det viser bare at Roskilde Festival er mere end musik. De sidste par år har der f.eks. været meget, som jeg gerne ville høre, men ikke i år. Programmet skuffer, men alligevel skal man jo på Roskilde,« fortæller han og påpeger, at Roskilde burde skæve lidt til de udenlandske festivaler.

»Der er mange festivaler i Europa, som er på størrelse med Roskilde Festivalen, og som har masser af store navne i år. F.eks. har Rock Am Ring i Tyskland fået Velvet Revolver til at spille, og sådan et navn mangler for mit vedkommende. Der kunne godt have været lidt mere rock og rul blandt de store navne.«

Eftertænksom rock
Bo Christensen er 24 år og kommer fra Århus. Til hverdag læser han jura, men når han holder fri lytter han til indierock, som er en alternativ form for eksperimenterende musik. Det er hans fjerde gang på Roskilde Festivalen, og han er klædt i stramme cowboybukser og solbriller, mens håret sidder tilfældigt på den hel rigtige måde.

Han men også, at festivalens styrke er, at den formår at nå bredt ud, men at deltagerne på festivalen ikke er så forskellige, selvom de kan lide forskellig musik, og det er det, som binder dem sammen.

»Folk er ikke så mainstream, som andre steder. Du kan se det på musikprogrammet, som afspejler, hvem det er, som kommer her. Det er ikke folk, som lytter til Britney Spears eller Outlandish. Det er folk, som dyrker musik og bruger tid på at finde noget godt. De vil ikke bare have en metervare,« fortæller Bo Christensen, som også savner flere store navne påårets festival.

»Der er for få hovednavne i år, og dem der er, er ikke gode nok. Forrige år var der både Green Day, Audio Slave og Foo Fighters, men i år er der kun Muse for mit vedkommende.

Symptomatisk for udbuddet af store navne har man f.eks. ladet et dansk band som Nephew spille på Orange Scene h(ovedscenen red.) på et af de bedste tidspunkter,« fortæller han, men kommer dog med en stærk ros til bookerne på festivalen.

»Den alternative musikscene er godt repræsenteret i år, og det er fedt. Det viser, at selvom de ikke har kunnet finde ud af at booke hovednavne, så har de alligevel fingeren på pulsen og ved, hvad der rør sig.«

Esben Danielsen talsmand for Roskilde Festivalen er ikke overrasket over, at festivaldeltagerne savner flere store bands sammenlignet med sidste år. De prøver altid at sammensætte et samlet program som tilgodeser forskellig former for geografi, genre og alder, men der vil altid være nogle som savner et hovednavn, der tilgodeser dem.

»Den kritik hører vi hvert år, og vi mener selv, at vi holder vores niveau. Björk, Muse og Red Hot Chili Peppers er nogle af verdens største navne, og de spiller deres eneste koncerter i Skandinavien på Roskilde Festivalen, og det synes jeg er meget godt gået,« fortæller han og forklarer, at folkene bag festivalen de senere år er begyndt at fokusere mere på at tiltrække unge navne, end gamle kendinge som Bob Dylan og Leonard Cohen.

»Vi prøver at skabe programmet i samarbejde med forskellige subkulturer, og vi har god dialog med mange miljøer i Norden. Først bliver vi enige om de ideelle linjer, og prøver at stykke et program sammen ud fra det, men det kan nogle gange være svært.«