Tysklands næstrigeste familie byggede deres formue på forretninger som Krispy Kreme Doughnuts, Jimmy Choo Shoes, Pret de Manger og Calvin Klein-parfume. Men rigdommen blev startet ved at bruge tvangsarbejdere under nazitiden.
Det drejer sig om Reimann-familien, som kontrollerer fødevaregiganten JAB Holding Company. Familien har nu, efter årtiers fortrængninger og afvisninger, hyret en historiker for at kigge på familiens arkiver og kaste lys over aktiviteter under naziperioden fra 1933 til 1945.
Og historikerens konklusioner er chokerende læsning. Albert Reimann Senior og hans søn Albert Reimann Junior kørte familiens firma i 1930erne og 1940erne. De var ivrige Hitler-fans, jødehadere og var tilhængere af brugen af tvangsarbejdere. De brugte disse tvangsudskrevne arbejder fra Østeuropa og bl.a. Frankrig i deres kemiske fabrikker i Sydtyskland og endda i deres eget hjem. Kvindelige slavearbejdere fra Østeuropa blev tvunget til at stå nøgne til inspektion i firmaets barakker, og en del af dem blev seksuelt misbrugt. Der var forskel på tvangsarbejdere og slavearbejdere, som kom fra kz-lejre og blev behandlet meget værre.
Det er den tyske avis BIld, der har bragt nyheden om familiens fortid. Familiens talsmand, Peter Harf, indrømmer i Bild, at Reimann senior og hans søn var skyldige, og at de »hører til i fængsel«. Anvendelse af tvangsarbejdere var udbredt i Nazityskland, og historikere har beregnet, at ca. 12 millioner mennesker blev brugt, hvilket svarer til cirka 20 pct. af den tyske arbejdsstyrke. Men sagen om Reimann-familien er unik, fordi behandlingen af disse arbejdere var ekstra brutal og forhold tyder på, at far og søn personligt var involveret i overgreb.
Både Reimann senior og hans søn meldte sig ind i nazipartiet og gav beløb til SS – selv før Hitler kom til magten i 1933. I juli 1937 skrev Albert Reimann senior et brev til SS-lederen Heinrich Himmler, der var den skånselsløse arkitekt af holocaust: »Vi er en ren arisk familie og vor forretning er 100 år gammel. Vi er som ejere uden grænser tilhængere af raceteorien.«
Albert Reimann døde i 1954, og hans søn døde i 1984. De talte aldrig om forholdet til nazismen og afviste alle påstande om, at der var foregået forfærdelige ting. I 2014 bad en yngre generation i familien historikeren Paul Erker om at undersøge forholdene, og hans undersøgelse er stadig i gang, men Bild kan altså fortælle noget om resultaterne. Talsmanden Harf udtaler: »Vi er målløse. Vi er skamfulde.«
Familien planlægger at give ca. 80 mio. kr. til humanitære formål.
