Simon Legald var med egne ord ikke særlig boglig, da han gik i skole. Hans fremtidsplaner gik derfor i retning af noget, der ikke krævede for mange timer med næsen i stakke af studiebøger.

»Jeg tænkte på at blive reklametegner, men jeg fandt ud af, at uddannelsen faktisk var ret boglig. En studievejleder opfordrede mig til at overveje den grafiske linje på Danmarks Designskole i stedet, så det gjorde jeg. Det er lidt af et tilfælde, at jeg er endt med at blive designer,« fortæller Simon Legald.

Men en del tyder på, at det var et godt valg.

I dag – to år efter afgangen fra designskolen – er Simon Legald allerede et veletableret navn. Toneangivende magasiner og internationale designbloggere har for længst bemærket hans talent. Da trendeksperten Mads Arlien-Søborg for nylig udpegede fem unge designere og designvirksomheder, som er i fuld gang med at genrejse den danske designarv, var Simon Legald blandt dem. Og hvis man eksempelvis spørger chefen for indkøb af møbler i Illums Bolighus, der som bekendt forhandler et stort udbud af kommercielt kvalitetsdesign, hvor man skal kigge hen for at finde de største unge danske designtalenter, er Simon Legalds navn et af de første, der bliver nævnt.

Simon Legald var et smut forbi Krabbesholm Højskole, før han blev optaget på designskolen. Her tog han et semester i kunst og et andet i produktdesign. Det med det grafiske blev aldrig til noget.

»Blandt andet fordi jeg ikke var særlig god til computere på det tidspunkt. Til gengæld fandt jeg ud af, at produktdesign sagde mig en masse, fordi der er noget fysisk at forholde sig til,« fortæller Simon Legald, som efterfølgende begyndte på møbel- og rumlinjen på Danmarks Designskole.

Det æstetisk orienterede univers var nyt for ham.

»Jeg er ikke vokset op med design. Den første gang, jeg blev konfronteret med design, var i folkeskolen, da vi skulle analysere en annonce for en dansk designerstol. Det var første gang, jeg stødte på, at der var nogen, der brugte deres tid på at tegne ting – ikke bare for pengenes skyld, men også af æstetiske grunde. Jeg så ting som noget, der bare var der og som havde en funktion,« siger Simon Legald.

Nyuddannet husdesigner

Simon Legald blev ansat som den første faste husdesigner hos Normann Copenhagen umiddelbart efter, at han afsluttede sin uddannelse. Den danske møbel- og interiørproducent og designtalentet fandt hinanden, da Simon Legald under sin uddannelse var i praktik i firmaet.

»Jeg får enormt meget erfaring ved at være et fast sted. På to år har jeg fået den erfaring, som det måske tager 15 år at få for mange designere. Udviklingsprocessen bliver minimeret, fordi man kan ping-ponge på daglig basis i stedet for at sende noget til en virksomhed og så vente på at høre noget og eventuelt få etableret en dialog. Hvis jeg havde været selvstændig, skulle jeg have været ude at kæmpe for hver enkelt ting. Jeg kæmper selvfølgelig også her, men som selvstændig havde det mere været en kamp for at overleve og for overhovedet at få sat sine ting i produktion,« mener Simon Legald.

Inspirationen finder han overalt.

»Nogle finder måske inspiration i naturen eller andre bestemte steder. Sådan har jeg det ikke. Jeg kan blive inspireret af alt, hvad jeg møder på min vej. Hvis jeg f.eks. ser en dør, som er fastgjort på en smart måde, så prøver jeg at overføre det til mit eget. Det kan også være en prægning i en sodavandsflaske. Jeg bliver nok mere inspireret af detaljer end af former.«

Simpelt er godt

Simon Legald laver både store og små ting. En lysestage er lige så interessant for ham som en sofa, og blandt de af hans produkter, som er i handlen i dag, er blandt andet bakkebordet Block Table, sofaserien Onkel, skænken Kabino, tæpper, puffer, tøjstativer, lamper, lysestager, vaser, bakker, en loungeserie og flere stole – blandt andet den helt nye plasticstol »Form« med træben, som endnu ikke har fundet vej til butikkerne.

»Jeg har tit gang i 15 forskellige designs sideløbende. De bliver ofte til over en længere periode, hvor jeg lægger dem fra mig et stykke tid for så at vende tilbage til dem senere. Den nye plasticstol har jeg for eksempel arbejdet på i to år. Der har været rigtig mange problemstillinger forbundet med den, så jeg har trængt til nogle pauser fra den,« siger Simon Legald og fortæller, hvor vanskeligt det eksempelvis er at undgå flowmærker i plasticen, at få overfladen superfin og at materialet ikke trækker sig sammen og synker dér, hvor benene bliver fæstnet.

»Man skal virkelig forstå formen for at få et optimalt resultat. Folk tager det sikkert for givet, når de kigger på den og tænker, at det er en ret simpel stol. Men det er faktisk simpliciteten, der er svær at opnå – og det er dét, der er spændende for mig. Man skal virkelig tænke sig om, hvis man ikke vil tilføje alt muligt ekstra for at kompensere. Hvis man kan lave simple ting, så er det, fordi, man forstår, hvordan man sætter tingene sammen.«

Det er vigtigt for Simon Legald, at hans designs kan blive til kommercielle produkter. Derfor betyder omkostningerne i forbindelse med produktionen også noget for ham, og hans sofaer koster eksempelvis knap 20.000 kroner.

»Hvis jeg lavede en stol, der kostede 40.000, så er der nok ikke så mange, der ville købe den. Og en stol kan jo ikke eksistere rigtigt, hvis der ikke er salg i den, for så bliver det en udstillingsstol – en skulptur eller et statement, hvor funktionen dør hen. Jeg synes, at design er mest interessant, når det bliver taget i brug. Mit statement ligger i nysgerrigheden over for materialerne og at skabe ting, der bliver taget i brug.«.