Storslået bog om »naturen, det billige skidt«

Skiftende natursyn og administrationen af Danmarks natur i 200 år præsenteres i overdådigt illustreret og yderst veltilrettelagt bogværk.

Kysten på sydsiden af Røsnæs. Illustration fra bogen. Fold sammen
Læs mere

Journalisten Søren Olsen har med flere natur- og kulturbøger bag sig har sat sig for over 328 sider at skildre kampen om Danmarks natur, sådan som den har udfoldet sig, siden danskerne i guldalderen begyndte at reflektere over emnet.

Samfundsændringer har i perioden betinget en lang række ændringer af det danske kulturlandskab, og en lang række personer, foreninger og organisationer har øvet indflydelse på udviklingen, og det er især disse faktuelle forhold, forfatteren fokuserer på. Det gør han rigtig godt og grundigt, med humoristisk sans for de excentriske detaljer i naturfolkets bestræbelser.

Men værket hviler også på de skiftende natursyn. Søren Olsen indtager ikke og uddyber ikke sit eget, men ser lidt for ofte det romantiske natursyn reflekteret, også i den moderne tilgang til naturen. Med god ret følger han salmedigteren N.F.S. Grundtvig og litteraturhistorikeren Christian Molbech på deres vandringer i 1808 og slår fast, at her grundlægges det romantiske natursværmeri, der blev grundlaget for den senere naturfredningsbevægelse, og som kulminerede med Naturfredningsloven af 1937.

Mens malerkunsten i særdeles smukke billeder akkompagnerer og applauderer teksten undervejs, så spiller digtekunsten en mindre rolle til forklaring af natursynet.

Naturligvis betyder forfatteren og arkitekten Poul Henningsen noget med sin indædte modstand mod allehånde tiltag for naturfredning. Et »modelune«, kaldte han det i Kritisk Revy, der vil »henkoge store dele af landet i den tilstand, som man for tiden anser for mest yndig«.

Og så gøres der befriende op med den ofte gentagede misforståelse, at det var PH, der talte om »naturen, det billige skidt«. Det var digteren Otto Gelsted, der med dyb ironi fremsatte den provokerende påstand.

Suveræn skildring af danske landskaber

Til gengæld savner bogen hårdt en redegørelse for det digteriske og teologisk inspirerede natursyn, der så voldsomt påvirkede naturdebatten i 1970erne og 1980erne, og som også vandt politisk gehør.

I 1978 udgav digteren Thorkild Bjørnvig essaysamling »Også for naturens skyld«. Synspunktet, at naturen som ikke menneskeskabt også er noget i sig selv, blev grundigt uddybet af teologiprofessor Ole Jensen, og flere forfattere – mest markant – Vagn Lundbye – fulgte trop uden sværmeri og under mottoet »Frem til naturen« - i klar opposition til romantikkens »Tilbage til naturen«.

Var »bevægelsen« ikke rationalistisk, så var den dog langtfra romantisk – nærmere et udtryk for en økologisk humanisme.

Men når vi når til skildringen af de danske landskaber og deres bevågenhed fra myndigheder og organisationer i kampen mod naturforringelse, er værket suverænt. Meget passende og aktuelt indleder forfatteren med vores modtagelse af ulvene i Danmark, der kaster nyt lys over det stærkt urbaniserede landskab.

Havørnen er her allerede med stor udredelse over landet og 50 ynglepar. Men intet har som ulvens ankomst kastet lys over naturdebatten. Men herefter gælder det - under skildringen af vores til tider slingrende fredningslovgivning og naturforvalting - vore naturtyper: agerland, skove, moser, enge, overdrev, heder, søer og vandløb samt kysterne. Alle typer får grundig og kvalificeret behandling.

Gjorde vi ingenting ved det kulturlandskab, vi er betroet, ville hele landet på grund af vores klima og jordbund springe i skov. Mens skoven var udbredt langt op i middelalderen, så led landet af alvorlig træmangel ved slutningen af 1700-tallet, men i 1805 træder den sikkert mest omfattende og virkningsfulde af alle vore naturlove, Fredsskovsforordningen, i kraft.

Lader Folketingets lov af 1889 om en væsentlig udvidelse af skovarealet til at virke ganske trægt, så grundlagde initiativerne ved slutningen af 1700-tallet faktisk det moderne danske skovbrug med hegning mod vildt og fritgående husdyr, tyndingshugst og revolutionerende nye plantevalg. Rødgranen kom først og fremmest til.

Også jagtlovgivning og –administration behandles omhyggeligt, fra kronens og de stærkt privilegerede klassers synspunkt og frem til mere demokratiske jagtformer. Mest banebrydende forekommer jagtforordningen af 1840, der knytter jagtretten sammen med grundejeren.

Den politiske kamp

Efter heftig debat og under stærk offentlig bevågenhed fik Danmark i 1917 sin første naturfredningslov, der gav danskerne adgang til store dele af den danske natur. Loven gav samtidig naturfredningsforeningerne ret til at rejse fredingssager, men først i 1920erne fik Foreningen for Naturfredning sit folkelige gennembrud med den legendariske Eric Struckmann ved roret. Hans gode politiske kontakter førte frem til Naturfredningsloven af 1937, hvor det borgerlige Danmarks behov for fritidsinteresser, naturressourcer og sommerhusbyggeri havde gjort ny lovgivning påkrævet.

Men også enkeltpersoner, græsrødder og naturfonde gjorde sig gældende op gennem 1900-tallet.Viggo Nielsen fra Skov- og Naturstyrelsen, skovfoged og vildtbiolog Egon Sørensen og ikke mindst rigmanden Aage W. Jensen hører til de farverige personligheder.

I 1977 vendte stiftelsen af Aage W. Jensens fonde alvorligt op og ned på, hvad der var offentlighedens forpligtelse, og hvad der var private fondes muligheder. Med bl.a. opkøb af vigtige naturbiotoper er det fondenes formål at bevare, beskytte, udvikle og synliggøre naturværdierne. Det bruger entreprenørens fonde stadig rigtig mange penge og kvalificeret arbejdskraft og udsyn på.

Godt i det hele taget, at naturen har sponsorer, organisationer med indflydelse på landskabet og naturens egne meningsdannere med kvalificerede input til debatten. Desværre er politikerne (siden Svend Auken og niece Ida) ikke altid klædt på til kampen om Danmarks natur.

I 2003 kom daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen for skade at udtale: »Der er ikke én frø, der er ikke én fugl, der er ikke én fisk, der har fået det ringere som følge af regeringens miljøpolitik«.

Men det var der jo, som, biologer og naturforskere efterfølgende kunne påvise. Bogen slutter med et kapitel, der lidt rigeligt, men skønsomt, refererer en række naturforkæmpere. Selv er bogens forfatter ganske upolemisk, selv om man fatter hans synspunkter på og forkærlighed for naturen.

Bogens layout med små portrætter, faktabokse og foreslåede udflugter fungerer uden sidestykke, og registre og kildefortegnelse er nyttige, selv om man savner et personregister over alle de betydningsfulde personer, hvis indsats behandles så indsigtsfuldt og loyalt.

Titel: Kampen om Danmarks natur. Forfatter: Søren Olsen. Sider: 328. Pris: 400 kr. Forlag: Gads Forlag.