Storbritannien forbyder sexistiske reklamer. Danmark bør følge trop, mener flere debattører

Nybagte mødre, der går mere op i at leve ryddeligt og rent, end i at have det godt. Det er bare én af de »sexistiske stereotyper«, som britiske annoncører ikke længere må bruge. Flere danske debattører støtter den britiske lovgivning, der trådte i kraft mandag.

Briterne kan kontakte The Advertising Standards Authority, hvis de ser en reklame, der bryder de nye regler. Fold sammen
Læs mere
Foto: ANDY RAIN

Vi ved det godt: Der er så meget, kvinder ikke forstår. I hvert fald hvis det står til reklamebranchen.
Men i Storbritannien er det nu slut med reklamer, der bygger på sexistiske stereotyper som damer, der er elendige bilister, ikke forstår sig på fodbold eller mænd, der hellere vil grille end at gøre rent.

Et forbud mod sexistiske stereotyper trådte i kraft mandag, og dermed kan landets virksomheder ikke længere promovere sig selv ved at vise mennesker i kønsstereotype situationer, der »kan være med til at modvirke ligestilling og skabe psykisk skade«. Det sidste gælder små børn.

De nye regler vil blive håndhævet af det såkaldte Advertising Standards Authority, som borgere vil kunne kontakte, hvis de ser en reklame, der bryder reglerne. Det kan feks være reklamen for mælkepulveret Aptamil, der viser små piger, som vokser op og bliver balletdansere, mens drengene bliver ingeniører og bjergbestigere.

Tiltaget har skabt stor debat i Storbritannien, hvor Daily Mails debattør Angela Epstein mener, at samfundet er blevet »over-sensitivt«.

»Der er mange ting at kæmpe for, som ligeløn og mobning på arbejdspladsen. Men når vi begynder at diskutere, om kvinder må vaske op i reklamer, devaluerer vi alle de vigtige emner, der måtte være,« siger hun til BBC.

Forbud kan gavne kreativiteten
Dermed er debatten i gang, og den byder på mange holdninger. Allerede i 2015 indførte tyske lokalpolitikere et forbud mod reklamer med mere eller mindre åbenlyse seksuelle undertoner fra det offentlige rum i berlinerbydelen Friedrichshain-Kreuzberg. I Norge har flere kommuner forbudt retoucherede reklamer.

Herhjemme har den feministiske debattør Henrik Marstal længe argumenteret for, at man forbyder sexistiske reklamer.

»Jeg tror allerede, at jeg har skrevet to-tre debatindlæg om Nygarts kampagne for »nye bryster«, og det har ingen som helst effekt. Nygart kan bare blive ved med at lave den samme kampagne i den vished, at jeg nok ikke gider blive ved med at gentage mig selv,« siger Henrik Marstal, der mener, at yderligere regulering er et godt signal at sende.

Nima Zamani

»Lovgivning bliver alt for totalitært og åbner også for nogle gråzoner. Bliver det for meget med fem mænd i en Silvan-reklame? Skal der også være kvinder, der barberer sig i en reklame for barbergrej? Jeg tror, at det er bedre at tale om stereotyperne end at lovgive.«


»Produkter bliver stadig solgt ved al for hyppig brug af stereotyper om den unge, villige kvinde og den kloge mand, der har styr på alting. Det sidste er lige så meget en stereotyp som det første«.

Også Lene Stavngaard, der er national chef for Sex og Samfund, ser positivt på at ændre lovgivningen.

»I Danmark kan man allerede nu klage til Ligebehandlingsnævnet, men hvis man fik indført et decideret forbud, ville man få mulighed for at følge klagen op med en konsekvens,« siger Lene Stavngaard, der understreger, at hun taler på egne vegne. Sex og Samfund har endnu ikke en officiel politik på området.

»Måske kunne et forbud være med til at styrke en mere mangfoldig tilgang og skabe mere kreativitet i reklamebranchen«, tilføjer hun.

#Metoo har ændret min holdning
I Danmark er det Forbrugerombudsmanden, der behandler klager over sexistisk reklamemateriale. Siden 2014 har kun én ud af 84 fået medhold. Klager bliver ofte afvist med henvisning til, at reklamerne benytter sig af humor eller sarkasme. En håndfuld er blevet henvist til Ligebehandlingsnævnet, men langt de fleste fører ikke til mere.

Men tiderne har ændret sig. Det mener Sune Bang, der er kommunikationsrådgiver. Faktisk vil han ikke engang svare på, om danske reklamer er sexistiske.

»#Metoo har virkelig fået mine øjne op for, hvordan visse kvinder er blevet talt til. Af samme grund tror jeg også, at du skal spørge en kvinde om, hvorvidt reklamerne går for langt,« siger Sune Bang, der gerne vil forklare, hvorfor stereotyper virker som markedsføring.

»Stereotyper kan meget hurtigt formidle, hvem vi taler til. Men vi står også i et paradigmeskift, hvor vi gør op med, hvordan vi tidligere har talt til og om hinanden. Og nogle gange skal vi lave regler, hvis vi vil ændre på tingene. Af samme grund er jeg for eksempel fortaler for kvoter inden for bestyrelsessammensætninger,« siger Sune Bang.

Han suppleres af jurist og debattør Nima Zamani, der i princippet støtter tanken om at gøre op med stereotyperne. Til gengæld er han ikke vild med at indføre formel lovgivning på området.

»Når det kommer til ligestillingsspørgsmål, så mener jeg faktisk, at en sund og rask debat kan føres os ret langt. Lovgivning bliver alt for totalitært og åbner også for nogle gråzoner. Bliver det for meget med fem mænd i en Silvan-reklame? Skal der også være kvinder, der barberer sig i en reklame for barbergrej? Jeg tror, at det er bedre at tale om stereotyperne end at lovgive,« siger Nima Zamani.