Storbarmede sekretærer og harem med 800 kvinder: Nyt museum kigger på danskernes satiriske forhold til sex

Fredag åbner Danmarks første museum for humor og satire. Det rykker ind i det tidligere Storm P. Museet ved Frederiksberg Runddel og tager besøgende med på en tidsrejse, der starter i 1849 – og som blandt andet viser, hvordan sex gennem tiden er blevet portrætteret gennem humor.

Storm P. Museet på Frederiksberg Runddel genopstår fredag som et nyt museum for humor og satire under navnet STORM. Det skal blandt andet vise, hvor flygtig humor er, fortæller Astrid la Cour, direktør for Frederiksbergmuseerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De fleste kender fornemmelsen.

Det kan være svært at få aktiveret lattermusklen, når man ser eller genser en komedie fra et fjernt årti. Andre gange virker det, man skraldgrinede af for bare få år siden, pludselig ligegyldigt eller endda småpinligt.

»Humor og satire er enormt tidsbundet, så det, vores forældre grinede af, kan være tåkrummende i dag. Andet forbliver sjovt på tværs af tiden. Man kan sige, at humor og satire er en meget flygtig kulturarv,« siger Astrid La Cour.

Hun er direktør for Frederiksbergmuseerne, som siden 2013 har bestået af Cisternerne, Bakkehuset, Møstings Hus, Storm P. Museet og Alhambra – også kendt som revymuseet. Nu er de to sidstnævnte fusioneret til et museum for humor og satire i både billedkunst og teater. Det hedder STORM og ligger på Frederiksberg Runddel, hvor Storm P. Museet har ligget siden 1977.

»Fra at være et museum for Storm P. og traditionen for humor og satire i billedkunsten styrker vi nu også formidlingen af historien om humor og satire på scenen i Danmark. Så det er de humoristiske kunstneres blik på danskerne. Humor er så central en del af den danske identitet og selvforståelse, og det vil vi sætte ekstra fokus på ved at samle museerne,« tilføjer hun.

Et mandeblik på det seksuelle

I det nye museum er hele første sal stadig tilegnet Storm P., mens stueetagen indeholder en permanent udstilling om satirens kronologiske udvikling siden 1849.

Her vil også være skiftende udstillinger. Den første, »Blot til lyst?«, handler om sex.

Den midlertidige udstilling »Blot til lyst?« viser den måde, sex er blevet taget under behandling af satiretegnere gennem tiden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

Den ser tilbage på, hvordan sex er blevet behandlet i satiren de seneste 100 år. Under en af udstillingens mange overskrifter, »love me tinder«, bliver dating taget under behandling, mens man et andet sted selv kan sætte talebobler, bryster og køns- og kropsdele på et par stofdukker.

»Fremstillingen af sex i satiren er et godt eksempel på noget, der både kan være frisættende og sjovt, men som også kan fastholde stereotyper og magtforhold, og som kan være dybt problematisk. Ved at tage et emne som sex er vi sikre på, at det er noget, folk har en holdning til,« siger Astrid la Cour, som har også fået en række meningsdannere til at kommentere de forskellige værker.

De kommentarer vil man kunne læse som besøgende i et slags kommentarspor.

»Nogle vil sige, at udstillingen i høj grad viser et mandeblik på det seksuelle. Det skyldes, at sådan har det været de seneste 100 år. Det er det, vi er rundet af, og det er sådan, folkestemningen har været. Så det mandlige blik er utrolig karakteristisk for det, vi har fundet – fra tegninger af storbarmede sekretærer til et harem. Museets rolle er at holde fortiden op imod nutiden. Derfor har vi også inviteret meningsdannere og organisationer til at kommentere udstillingen,« siger Astrid la Cour.

Med museet ønsker Astrid la Cour også at aktivere de besøgende. Som her hvor man kan være med til at give dukkerne talebobler. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

​Tegningen af en sultan iført turban og stribet, åbenstående pyjamasskjorte er et godt eksempel på satire, der kan virke bedaget. Skjorten matcher de lavtsiddende bukser, som maven er på vej ud over, og i det tilstødende værelse venter et større antal topløse kvinder.

»Er I der alle 800? Saa gaar vi i seng«, står der under tegningen, der – som dobbelt aa’erne også antyder – har en del år på bagen.

»Den tegning ville man jo nok ikke trykke i dag. Hele ideen om et harem har vi slet ikke længere. Den er virkelig udtryk for en anden tid,« siger Astrid La Cour og tilføjer:

»Vi vil gerne give folk en øjenåbner ved at præsentere det historiske perspektiv. Det er ret vildt at se, hvad de faktisk tegnede for 100 år siden. Mange tænker 'wow, gjorde man faktisk det'? Når vi kritiserer det sted, vi er i dag, skal vi gøre det ud fra vores fælles kulturarv,« tilføjer hun.

Med Grundloven kom satiren

Mens udstillingen »Blot til lyst?« varer frem til juni 2022, giver den permanente udstilling en kronologisk gennemgang af satire på scenen og i tegningerne og kunsten.

Den begynder med året 1849, og det er naturligvis ikke tilfældigt.

»Med Grundloven kom ytrings- og trykkefriheden, og det betød en kæmpe opblomstring i både revyer og satireblade. Derfor var det et oplagt sted at starte,« fortæller museumsdirektøren om udstillingen, der er delt op i perioder.

Fra 1947 til 1968 var det for eksempel tydeligt – både på scenen og i tegningerne – at velfærdssamfundet er ved at slå rod, og at to verdenskrige havde givet et stort behov for at se fremad og more sig.

»Tegningerne handler om velstandsgoderne, mens vi i scenekunsten ser en periode med »crazy komik«. Folk var færdige med politik efter krigen. De ville have det sjovt. Sideløbende var der den eksistentielle bølge inden for filosofien med Sartre og de franske filosoffer og meget andet tung kunst i den periode. Så humoren har tilbudt et pusterum i form af bladtegningerne og scenekunsten. Det går dog hurtigt over fra slutningen af 60erne. Sådan er vi danskere. Vi er ikke tilfredse ret længe,« siger Astrid la Cour.

I starten af 1900-tallet var revyerne en oplagt måde at spidde tidens debatter fra scenen. På STORM kan man også dykke ned i andre tidsperioder og se, hvordan humoren har spillet en rolle på scenen og i tegninger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

På udstillingen kan man se alt fra rekvisitter fra de første revyer til eksempler på nutidens satire i radio, tv og aviser. Comedy-scenen er også dækket ind – fra Storm P., Liva Weel og PH over Dirch Passer til Casper Christensen og Roald Als.

»Ha« – og »aha«

Ideen med det nye museum er netop også at vise sort på hvidt, hvordan humor ændrer sig over tid – og hvordan det, vi morede os over for bare et par år(tier) siden, kan virke helt ved siden af i dag.

»Men det betyder jo ikke, at det var ligegyldigt på det tidspunkt. Det handler også om at forstå, hvorfor noget var så sjovt på et givent tidspunkt. Har det været fascinationen af et nyt velfærdssamfund? Kvindefrigørelse? Vi håber, at der både vil være ting, som folk siger 'ha' og 'aha' til,« siger Astrid la Cour, som har valgt at undlade de nok mest kontroversielle satiretegninger i danmarkshistorien.

»Muhammedtegningerne har været milepæle i satiretegningen, så det er helt uomgængeligt, at der er en fortælling om satire der. Men vi viser dem ikke. Der er det sikkerhedsmæssige aspekt, og hvis vi tog dem med, ville folk heller ikke tale om andet end dem. De ville tage fokus fra alt andet. Vores formål er derimod at vise den rige og brede tradition, vi har for satire i Danmark,« siger Astrid la Cour.

Nogle emner er evigtgyldige – her fra 1899, hvor satiretegningen var blevet populær. Fold sammen
Læs mere
Foto: STORM.

Om man får en »ha« eller »aha«-oplevelse handler måske ikke kun om alder. Nogle emner går i hvert fald igen på trods af årtier – eller endda århundreder.

Som forsiden af vittighedsbladet Klods-Hans fra 5. november 1899. Tegningen er af Paul Fischer og forestiller en mand, der sidder på en café og kigger på et par nogle meter væk. En lille tekst ledsager tegningen:

Gæst: »Er de gifte de to derhenne, som ser så glade ud?«
Opvarter: »Det kan gerne være. Men ikke med hinanden.«