Stor krise på hæderkronet amerikansk medie efter udmelding om valget: »Et dolkestød i ryggen«

Lederskribenter trækker sig, abonnementerne flygter tilsyneladende i hobetal, og nu er avisejer Jeff Bezos faret til tasterne i et forsvar for sin kritiserede beslutning om ikke at støtte nogen kandidat ved præsidentvalget. Han varsler tilmed, at flere ændringer er på vej.

Jeff Bezos, der ejer The Washington Post, har gjort sig særdeles upopulær med ny beslutning. Men ændringerne stopper ikke her. John Locher/AP/Ritzau Scanpix

En uro har bredt sig på The Washington Post.

I fredags blev det meldt ud, at den hæderkronede avis ikke offentligt vil støtte nogen kandidat i kampen om at blive USAs næste præsident ved dette valg og fremover. Avisen har ellers tradition for at støtte Demokraterne.