Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Når en ny TV-serie, som er baseret på den amerikanske forfatter Stephen Kings gysernovelle »The Mist«, har premiere næste år, bliver det med danske Danica Curcic i en fremrædende rolle. Navnene på en del af besætningen er netop blevet offentliggjort, og her er den danske skuespiller med på listen. Danica Curcic skal spille figuren Mia Lambert, der er afhængig af stoffer og på jagt efter gemte penge.
Serien handler om et lille samfund, som både trues udefra og indefra, når en tåge kryber ind og skaber kaos og rædsel. Tågen får indbyggerne til at opføre sig besynderligt, og der gemmer sig også mystiske uhyrer i bankerne.
Det er danske Christian Torpe, som både skriver og fungerer som executive producer på serien. »The Mist« bliver hans første amerikanske serie efter danske »Rita«, som er blevet versioneret til lokale udgaver i flere lande.
Optagelserme til »The Mist« går i gang senere på sommeren, og det er planen, at første afsnit skal vises på amerikanske TV til næste år.
TV-kanalen Spike, der har bestilt »The Mist«, er ellers mest kendt for realityprogrammer, men satser stort på sin første fiktionsserie. Således besluttede man sig for, at gå direkte til at producere hele første sæsons ti timelange afsnit i stedet for blot at afvente resultatet af det pilotafsnit, en series skæbne ellers normalt afgøres ud fra.
Danica Curcic er en del af Det Kongelige Teaters enesmeble. Hun har flere danske film bag sig, bl.a. »Stille hjerte«, »Fasandræberne«, »Guldkysten« samt »All Inclusive«, og til oktober er hun aktuel i den danske biograffilm »Fuglene over sundet« der handler om en jødisk families flugt over Øresund i efteråret 1943. Hun har tidligere filmet i bl.a. Sverige og Norge, men rollen i »The Mist« bliver hendes første amerikanske opgave.
»The Mist« dannede også udgangspunkt for en TV-serie fra 2007, som herhjemme blev vist på TV2.
»The Mist« dannede også udgangspunkt for en TV-film fra 2007, som herhjemme blev vist på TV2.