Størst af alt er oprigtigheden

Femte sæson af »Gift ved første blik« giver endnu en gang et ærligt og rørende indblik i drømmen om den eneste anden. Men det afslører også, hvor meget vi egentlig bare håber på at møde en, der minder om os selv.

Foto: Bo Amstrup. Kathrine har været på 54 dates i løbet af det seneste år.
Læs mere
Fold sammen

Kathrine har været på 54 dates i løbet af det seneste år, og Michael har aldrig haft en kæreste. I går blev de gift som et ud af fire par, der bliver splejset sammen i den nyeste sæson af DRs fænomenale dating-program »Gift ved første blik«.

Gennem fire sæsoner har programmet forsøgt at matche singler ud fra en sindig analyse af værdier, interesser og kemi  - og herefter sat dem sammen i et rigtigt ægteskab. Efter fem uger skal parret så vurdere, om de vil blive sammen. Det er der indtil videre kommet to par ud af (begge i sæson tre) og en helt masse godt fjernsyn, der ser ud til at fortsætte i den nye sæson, der tilmed har castet lidt bredere end tidligere.

Både Kathrine og Michael samt Ronnie og Cecilie, som vi også mødte i  går aftes, er interessante forsøgsdyr i den kaotiske labyrint af følelser, som det moderne menneske har så svært ved at håndtere.

Ronnie er håndværkeren, der ønsker en kvinde, der er ligetil og kan tage fra. Cecilie er den kuldsejlede casino-dealer, der gerne vil mødes på sin usikkerhed. Michael er den godmodige evighedssingle, og Kathrine er den unge kvinde, der serie-dater men aldrig kommer videre.

Alle fire ønsker at dele livet med en anden - især en, der minder om dem selv. Ønsket bliver mest direkte udtrykt af Cecilie, der glædesstrålende ringer hjem til sin far med ordene: »De har fundet den helt perfekte mand til mig. Han er jo nærmest bare en mandlig udgave af mig. En ekstra Cecilie«.

Man kommer til at tænke på Platon og hans filosofiske værk »Symposion«, der stammer fra cirka 390 f.Kr. Her beskrives, hvordan det oprindelige menneske var en rund bold med fire arme og fire ben. Kvinden var skabt af solen og manden af månen.

Siden guden Zeus kløvede kuglen i to, har vi længtes efter den bedre halvdel. Den eneste ene, som skal få os til at smelte sammen og blive helet. Først når vi finder vores den person, vores soulmate, er vi lykkelige.

Cecilie, deltager i Gift ved første blik

»»De har fundet den helt perfekte mand til mig. Han er jo nærmest bare en mandlig udgave af mig. En ekstra Cecilie«.«


Den tanke præger i den grad begyndelsen på »Gift ved første blik«. Hele den moderne idé om at lade sig udfordre af en partner, der udvider din verden, fordi han eller hun tilbyder noget nyt, virker rimelig fraværende, og man tager allerede nu sig selv i at frygte (og måske glæde sig lidt) til den dag, hvor Ronnie opdager, at Cecilie også drikker andet end de øl, han så gerne skænker hende til brylluppet.

Indtil videre går alt godt, som det jo gør i starten, og selv hærdede tv-kiggere kan ende med tårer i øjenene over den oprigtighed, som deltagerne udstråler. Tænk, hvilken force, der kommer ud af at give sig hen til et andet menneske.  Som Michael siger et par timer efter, at han har mødt Kathrine:. »Jeg håber, at dette bliver startskuddet til et livslangt eventyr«.

Det gør det muligvis ikke. Men det er immervæk godt fjernsyn. Så længe det varer.

Femte sæson af Gift ved første blik begyndte på DR1 onsdag aften. Fremover sendes det onsdag aften klokken 20.00.