Stjerneguitarister leverede varen under kirkekuplen på Nørrebro

Copenhagen Jazz Festival 2019. I Brorsons Kirke viste amerikanske Julian Lage og danske Jakob Bro deres guitar-musikalske format, der var af let forskellig beskaffenhed

Copenhagen Jazz festival 2019. Den amerikanske guitarist Julian Lage, der er anerkendt som ét af sin generations mest lysende talenter, spillede søndag i en udsolgt Brorsons Kirke. Fold sammen
Læs mere
Foto: Torben Christensen

Julian Lage Trio
Brorsons Kirke, søndag aften
**** (4/6)

Guitaristen Julian Lage i selskab med bassisten Jorge Roeder og trommeslageren Kenny Wollesen -med ryggen til alter og publikum i Brorsons Kirke. Fold sammen
Læs mere
Foto: Torben Christensen.

Jakob Bro trio
Brorsons Kirke, mandag aften
****** (6/6)

Guitaristen Jakob Bro med bassisten Larry Grenadier og trommeslageren Jorge Rossy i Brorsons Kirke, mandag aften  Fold sammen
Læs mere
Foto: Torben Christensen.

 

Brorsons Kirke på Nørrebro hører til jazzfestivalens faste holdepunkter. Det er så sandelig også et fornemt lokale, om end man fristes til at sige: På godt og ondt. Konceptet er nemlig, at musikerne er placeret midt i kirken, lige under den imponerende tårnkuppel. Musikken forplanter sig da også smukt ud i alle kroge, men til gengæld er publikums visuelle oplevelse af koncerten noget af et lotterispil. For hvor står musikerne, og hvorhen spiller de? Ja, de spiller faktisk indad - som en samtale. At den slags ikke er ganske uproblematisk, var især påfaldende søndag aften, da den amerikanske guitarist Julian Lage indtog scenen i selskab med den peruvianske bassist Jorge Roeder og den amerikanske trommeslager Kenny Wollesen.

De tre musikere spillede i udpræget grad med hinanden og mod hinanden og for hinanden. Ja, Julian Lage fraveg aldrig sit fokus på sine medmusikere, og det medførte da også en stærk og farverig musik. Men nogenlunde halvdelen af publikum fik aldrig lejlighed til at se det instrumentale håndelag, der på få år har bragt den nu 31-årige amerikaner op i jazzguitaristernes snævre superliga. Selv sad jeg, så ryggen af bassist og kontrabas stort set skjulte guitaristen, indtil jeg var heldig at få en anden plads, så jeg også kunne se det eminente håndelag.

Musikken var på alle måder frisk-flydende og styret af Julian Lages ekskursioner og et repertoire, der rummede alt fra jazz og blues til western og pop. Der blev lagt sikkert ud med det gamle Nazareth-hit »Love Hurts«, der også er titelnummer på Julian Lages seneste album, og på en halvanden times rejse frem mod Roy Orbison-balladen »Crying« kørte det bare derudad med akkorder, klange og melodier i de lifligste mønstre og højere enheder. En strengeleg, der tydeligvis inspirerede Jorge Roeder, der spillede den sejeste kontrabas, og Kenny Wollesen, der viste sig som en uortodoks og ganske humoristisk trommeslager. Alt blev styret af en overrumplende strengeleg, men det faktum, at guitaristen aldrig vendte sig mod publikum, gjorde seancen en kende for privat, ligesom en vis rastløshed sneg sig ind på bekostning af noget sjæl.

Det blev bekræftet mandag aften, hvor der ud af nøjagtig samme konstellation, altså guitar-kontrabas-trommer, så uomtvisteligt blev skabt musik, der havde sjæl.

Den  41-årige danske guitarist Jakob Bro, der i dag har solidt fodfæste på de internationale scener,  havde fået nye legekammerater i form af den amerikanske bassist Larry Grenadier og den spanske trommeslager Jorge Rossy. Parret, der tidligere har været faste sekundanter for den amerikanske pianist Brad Mehldau, befandt sig rigtig godt i det broske univers.

Elementært sagt er det et univers, hvor det handler om ro og fordybelse, om enkelte melodiøse fraser, der bliver gentaget, enten på guitaren eller via det arsenal af pedaler, som Jakob Bro så virtuost betjener med sin strømpesokke-fod.

Under alle omstændigheder havde musikken denne aften et udpræget lyrisk tilsnit. Med al den tid og al den ro, han nu behøvede, igangsatte Jakob Bro sine værker, og Larry Grenadier gled ind med et skønt, organisk og kontrapunktisk basspil, mens Jorge Rossy, der i lighed med ovennævnte Wollesen er en uortodoks trommeslager, fik vist den sjældne kunst at levere minimalistisk slagtøjsspil.

Som et intermezzo i koncerten blev der plads til pågående og rockinflueret musik med den rette befordrende forvrængning, men ellers handlede det om toner og klange, der vævede ind og ud - med en tid og en fysisk og mental loftshøjde, der stod så perfekt til tid og sted.

Klart sagt var der også denne aften en del blandt publikum, der ikke fik en optimal visuel oplevelse, men på den anden side formåede Jakob Bro at være til stede i hele rummet. Som rette afrunding på koncerten hyldede han den netop afdøde brasilianske sanger og guitarist João Gilberto med en gribende smuk og nedtonet fortolkning af den ligeledes brasilianske melodi »Portrait in Black and White«. Sådan!

Guitaristen Julian Lage i Brorsons Kirke med bassisten Jorge Roeder og trommeslageren Kenny Wollesen.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Torben Christensen.

Guitaristen Jakob Bro ved den udsolgte koncert i Brorsons Kirke, mandag aften Fold sammen
Læs mere
Foto: Torben Christensen.