Stine Bosse vil se resultater

Teaterformanden kan umiddelbart virke som en blød cheftype. Men tag ikke fejl: Hun kan også den hårde metier.

Stine Bosse har nu to år til at bevise, at hun har lagt den rette strategi for Det Kongelige Teater. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det var særdeles overraskende, da tidligere kulturminister Uffe Elbæk (R) for to år siden sammensatte Det Kongelige Teaters nye bestyrelse med tidligere forsikringsdirektør Stine Bosse i formandsstolen. Hvad var nu det? En finanschef som formand i den fineste af alle kulturinstitutioner. Skulle penge nu sættes foran kulturen?

Hun trådte til med sin velkendte åbne stil og lod fra dag ét forstå, at hun ikke var ekspert på kulturen, men at hun nok mente, at hun havde noget at byde ind med omkring strategi, ledelse, økonomi og styring – set med formandsøjne. Velvidende om den klare arbejdsdeling mellem direktion og bestyrelse. Kritikerne var straks på banen med, at formandsbossen var fejlcastet. To år er gået, og alle troede, at der var faldet ro internt på gangene på Kgs. Nytorv. Der blev skåret ned, faktisk så voldsomt at teaterkritikere frygtede for det kulturelle udbud. Kemien mellem formanden og den daglige chef Erik Jacobsen har haltet ganske gevaldigt. To forskellige ledelsesstilarter er stødt sammen. Man har imidlertid tålt hinanden. I den fælles bestræbelse på at skabe ro, og 2013-regnskabet kommer ud helt som lovet. Dog med den ekstraordinære udgift på Erik Jacobsens aftrædelsesordning på to års løn.

Men ro alene giver ikke flere mennesker i teatret og flere billetindtægter i kassen. Det er den kolde konstatering Stine Bosse står tilbage med efter to års formandsskab. Det halter med fornyelsen og med at få tag i en større del af danskerne, og så handler det også om at få et bedre tag i turisterne. Hvorfor valfarter kulturturister ikke til Københavns ballet og opera på samme måde som turister valfarter til madtemplet Noma på Christianshavn?

Det er de spørgsmål, som Stine Bosse – og i øvrigt en samlet bestyrelse – har stillet sig selv og også stillet teaterchefen Erik Jacobsen, men ikke fået tilfredsstillende svar på. Den overordnede strategi har der ikke været uenighed om, men Stine Bosse & co. har altså ikke tillid til, at Erik Jacobsen har kunnet føre den mere offensive, udadvendte strategi ud i verden.

Bevidst om spillereglerne

Man skal ikke tage fejl af Stine Bosse. Umiddelbart kan hun virke som den bløde formandstype, men hun er fuldt og helt bevidst om sin rolle og spillereglerne, og hun har også hårdheden til at sætte sin direktør på porten. Som hun i øvrigt også gjorde i malervirksomheden Flügger, hvor hun er formand. Hendes stil som aktiv erhvervskvinde og samfundsdebattør er så glimrende beskrevet i hendes bog om ledelse »Bossen – om balance i ledelse,« som netop er kommet på gaden.

Søgningen efter den nye teaterchef, som får bistand af et eksternt søge-firma, tager flere måneder, og ventes først endelig afsluttet henimod slutningen af marts. Stine Bosse har en type i hovedet, som skal kunne udfordre den traditionelle tænkning på Kgs. Nytorv. Nok skal der være respekt for de fine traditioner, men ikke så meget at det blokerer for nytænkningen. Der skal være højt til loftet, der må gerne eksperimenteres, men den daglige ledelse må ikke glemme det helt jordnære, nemlig at teatret også skal sælges til en bredere kreds, end det sker nu. Der skal altså (også) en bundlinje til.Stine Bosse tager ikke noget for givet, heller ikke at skatteborgerne også over de næste mange år spæder en halv mia. kroner om året i kassen til driften af Det Kongelige Teater. Hun håber på fortsatte tilskud, men erkender også, at der er usikkerhed om den politiske opbakning i årene fremover. Det pres har hun det fint med, sådan må det være med en skattefinansieret kulturinstitution. Den nuværende bestyrelse har to år tilbage af sit mandat, og eftersom der ingenlunde er sikkerhed for, at bestyrelsen bliver genvalgt, skal der altså leveres resultater over de næste to år. Derfor foretages skiftet nu. Bestyrelsen og den nye teaterchef får således omkring to år til at bevise, at det er den rette konstellation til at styre nationalteatret i en betydelig mere offensiv og bred retning. Mislykkes det, så vakler formandstaburetten under Stine Bosse om to år – det har hun det sådan set fint med.

De hårdeste kritikere af formanden Stine Bosse er de tidligere medlemmer af Det Kongelige Teaters bestyrelse. Men den kritik bider ikke på hende. I hendes verden ytrer man sig ikke offentligt om sin tidligere virksomhed, hverken som direktør eller som bestyrelsesmedlem. Og i øvrigt er hun ganske på det rene med, at hendes stil har tilhængere og modstandere.

Jens Chr. Hansen er Berlingske Business’ erhvervskommentator og medforfatter til bogen: »Stine Bosse – det handler om at turde«.