Statsrevisorer: Ingen undersøgelse af Mette Bocks DR-fratrædelse efter ønske fra Sass

Rigsrevisionens kommende undersøgelse af direktørlønningerne i DR vil ikke omfatte perioden, hvor nuværende kulturminister Mette Bock (LA) selv sagde op i DR, men alligevel fik 2 millioner kr. Statsrevisorernes formand Peder Larsen (SF) siger, at det var socialdemokraternes valgte statsrevisor, Henrik Sass Larsen, der ønskede dette.

ARKIVFOTO 2016 af Henrik Sass Larsen-. (Foto: Torkil Adsersen/Scanpix 2017) Fold sammen
Læs mere
Foto: Torkil Adsersen

Da statsrevisorerne skulle udforme et kommissorium for Rigsrevisionens undersøgelse af direktørlønningerne i DR, var det Henrik Sass Larsens ønske, at undersøgelsen kun gik fem år tilbage og altså ikke omfattede perioden, hvor Mette Bock (LA) selv sagde op og fik 2 millioner kr. Det siger statsrevisorernes formand Peder Larsen (SF):

»Mine kollegaer i Statsrevisionen ønskede ikke at gå så langt tilbage, så Mette Bocks sag blev ikke medtaget. Undersøgelsen skete på initiativ af Henrik Sass Larsen, og han ønskede kun at gå fem år tilbage. Hvis du vil have den egentlige begrundelse, så må du altså ringe til ham.«

Ekstra Bladet skrev i august, at Mette Bock fik omkring to millioner kroner med sig, efter at hun i 2009 selv havde sagt op som mediedirektør i DR. I anmodningen fra Statsrevisorerne bliver Rigsrevisionen imidlertid kun bedt om at undersøge forholdene i perioden 2012 til 2017.

Undersøgelsen vil til gengæld komme til at omfatte den ligeledes meget omtalte aftale, som DRs tidligere mediedirektør og sen ere mangfoldigheds-konsulent, Gitte Rabøl, indgik med DR, og som Rigsrevisionens kommende undersøgelse kommer i kølvandet på.

På spørgsmålet om, hvorfor den undersøgelse, som Statsrevisorerne har anmodet Rigsrevisionen om, ikke kommer til at omfatte den periode, hvor Mette Bock fik sin fratrædelsesaftale, siger statsrevisor Klaus Frandsen til Berlingske, at perioden 2012 til 2017 er valgt med »et revisionsmæssigt udgangspunkt i dialog med Rigsrevisionen.« Der er med andre ord, ifølge statsrevisoren, ikke tale om noget bevidst fravalg af en undersøgelse af kulturministerens daværende aftale med DR.

Rigsrevisionen skal også vurdere, om »det valgte lønniveau understøtter, at DR er konkurrencedygtig, men ikke lønførende i forhold til sammenlignelige virksomheder«, ligesom Rigsrevisionen skal vurdere, om »aftaler, der er indgået med ledere ved fratrædelse er forvaltet sparsommeligt. Her tænkes særligt på de fratrædelsesaftaler, der er indgået med ledere, som er fratrådt efter eget ønske.«

Kulturminister Mette Bock siger i en kommentar til indholdet af Statsrevisorernes anmodning, at hun synes, »at det er fint med åbenhed«, og at Statsrevisorerne »selvfølgelig har en suveræn ret til at gøre tingene, som de vil« - således også at vælge undersøgelsesperioden 2012 til 2017.

Det vækker dog forundring hos politikere, at man af revisionsmæssige årsager har valgt en periode på fem år, der ikke omfatter Mette Bocks sag fra 2009.

Venstres mediepolitiske ordfører Britt Bager siger: »Jeg havde gerne set, at undersøgelsen havde omfattet hele bestyreselsesformand Michael Christiansens periode og altså også havde medtaget Mette Bocks periode. Ikke på grund af Mette Bock, men jeg så gerne en grundig undersøgelse for hele Christiansens periode. Man skal også se på det i et bredt perspektiv, så man kan bruge konklusionerne fremadrettet, så selvfølgelig skulle man gå tilbage til 2008, hvor Michael Christiansens tiltrådte som bestyrelsesformand.«

Det var Socialdemokratiets mediepolitiske ordfører Mogens Jensen, der satte statsrevisionerene i gang med undersøgelsen, da sagerne om Gitte Rabølls og Mette Bocks sager blev omtalt i medierne. Mogens Jensen gik efter eget udsagn til sin socialdemokratiske kollega Henrik Sass Larsen, der er statsrevisor, for at få sat en undersøgelse af direktørlønninger i værk.

Mogens Jensen siger nu: »Jeg bliver dig svar skyldig om, hvorfor undersøgelsen ikke kom til at omfatte perioden, hvor Mette Bock sagde op. Det må du spørge statsrevisorerne om. Men sagen om Mette Bock var da et af de forhold, der fik mig til at bede om at få direktør-lønningerne i DR undersøgt og det er en del af det, så det er klart, at jeg gerne havde set, at de eksempler, der var omtalt i medierne, alle blev undersøgt - også Mette Bocks sag.«

Dansk Folkepartis medieordfører Morten Marinus siger: »Jeg troede, at man tog en længere periode, der også omfattede Mette Bocks sag. Det undrede mig, at man ikke gjorde det, men jeg kender ikke baggrunden.«

Det har trods gentagne forsøg ikke været muligt at få en kommentar fra Henrik Sass Larsen.