Statens Kunstfond til DF: Fingrene væk fra kunststøtten

DFs omprioriteringer på kulturområdet udhuler fagligheden og armslængdeprincippet, mener bestyrelsen for Statens Kunstfond, der nu råber vagt i gevær. Kunstnerne er usolidariske, mener DF.

»Hvis der bliver ved med at ske en udhuling af de frie midler, bliver det svært for os at gøre det, som vi bliver bedt om af politikerne,« siger Gitte Ørskou, museumsdirektør for Kunsten i Aalborg og bestyrelsesformand i Statens Kunstfond – her fotograferet ved et værk af Michelangelo Pistoletto. Foto: Henning Bagger Fold sammen
Læs mere

Når Dansk Folkeparti vil løfte penge fra Statens Kunstfonds frie midler til specifikke formål, så bliver resultatet en løbende udhuling af de professionelle fagfolks indflydelse på danskernes kulturoplevelser. Og samtidig en underminering af det hævdvundne armslængdeprincip i dansk kulturpolitik, hvor politikerne holder sig til hovedlinjerne og lader fagområderne om de specifikke bevillinger.

Det mener en samlet bestyrelse for Statens Kunstfond, som i dagens avis har skrevet en kronik til forsvar for den frie kunststøtte – og som advarsel mod Dansk Folkepartis forslag til finansloven. DFs kulturordfører, Alex Ahrendtsen, kalder til gengæld kulturfolket for usolidarisk.

Konkret handler striden om finansloven, hvor forhandlingerne begynder i disse dage. Her spiller Dansk Folkeparti traditionelt ind med sit eget forslag – sidste år betød det, at årligt ni mio. kroner af kunstfondens budget på cirka 500 mio. blev øremærket blandt andet en digitalisering af danske film, runesten og en særlig Danmarks- historie. I år foreslår DF så, at der gives 20 mio. kroner mere årligt til musikskolerne – penge, der skal tages fra Statens Kunstfonds frie midler. Og her råber kunstfonden vagt i gevær.

»Vi laver jo netop den prioritering indenfor kulturområdet, som blandt andre kulturministeren efterspørger – tager stilling til over 12.000 ansøgere hvert år – ud fra faglige og professionelle vurderinger. Men hvis der bliver ved med at ske en udhuling af de frie midler, så bliver det svært for os at gøre det, som vi bliver bedt om af politikerne – at nå ud til hele landet og have fokus på talentudvikling og børn og unge,« siger Gitte Ørskou, der er formand for bestyrelsen i Statens Kunstfond. Især frygter hun for talenterne.

Har brug for økonomiske muskler

»Talentudvikling er dyrt. Det kræver en investering, hvor det er noget billigere at give nogle penge til noget, der kører. For eksempel i billedkunst-udvalget, hvor jeg sidder, har vi lige givet 400.000 til talentudvikling i Holstebro i en joint-venture med Holstebro Kommune, der kommer med et tilsvarende beløb. Det er en stor bevilling for os, men når du skal lave et helt talentudviklingsspor, kræver det nogle økonomiske muskler, og hvis vi får færre penge at gøre med, så bliver det sværere og sværere at satse på,« siger Gitte Ørskou.

I kronikken advarer man mod, at yderligere beskæringer vil gå ud over forfatter-arrangementer på bibliotekerne, mindre teatres turnémuligheder og billedkunstskoler for børn og unge.

En af de mange kunstnere, der bakker varmt op om Statens Kunstfond, er Julie Nord, der giver kunstfonden en del af æren for, at hun i dag er en anerkendt billedkunstner, der kan få det til at løbe rundt det meste af tiden.

»Jeg har jo også fået fået produktionsstøtte til at lave tapeter og store installationer, som jeg aldrig selv havde haft råd til, og som har givet publikum nogle andre oplevelser, end hvis de var kommet ind og havde set tre malerier på en væg,« siger Julie Nord.

Også arbejdslegaterne betegner hun som en fantastisk mulighed, der er ligeså kærkomne for anerkendte kunstnere, der har brug for at udvikle noget nyt.

Solidaritet efterlyses

Hos Dansk Folkeparti efterlyser kulturordfører Alex Ahrendtsen lidt større solidaritet fra Statens Kunstfond og henviser til, at man her blev friholdt fra den grønthøster, som kulturminister Bertel Haarder kørte hen over kulturområdet.

»For os er det vigtigt at få kulturmidlerne ud, hvor de virker allermest, og der løfter musikskolerne en fantastisk opgave, hvor hele familien involveres. Men de fleste elever kommer fra forældre med høje indkomster, så vi ønsker flere midler til at nedsætte forældregebyret for lavindkomstgrupper. Derfor vil vi sætte de 80 mio. kroner fra staten op til 100 mio. kroner, og det, synes jeg, er en solidarisk måde at få kulturen ud til lavindkomstgrupper,« siger Alex Ahrendtsen, der kalder kunstnerne »lidt forkælede«.

»Pengene forsvinder ikke – de omprioriteres bare, og det er ikke i strid med armslængdeprincippet, som jeg fuldt ud støtter. Jeg ville aldrig blande mig i udvalgenes dispositioner, men jeg vil da have en holdning til fordelingen inden for områderne. Det må være fair nok; det er jo skatteydernes penge,« siger Alex Ahrendtsen, der opfordrer kunstfonden til at slappe lidt af.

»Når der kommer et forslag fra Dansk Folkeparti, så stritter alle hårene i kulturlivet. Det er hysterisk – vi er ikke deres fjender.«